Liam Paynes far hjælper til med efterforskningen af sønnens død: Vil fortælle alt
LÆS OGSÅ: STORT GALLERI - Her er Liam Paynes vilde liv i billeder
Meget tyder på, at Liam Paynes sidste timer var tumultariske.
En foreløbig obduktionsrapport har nemlig vist, at sangeren var høj på stoffer, da han med fatale konsekvenser faldt fra tredje sal på sit hotelværelse i Buenos Aires.
Derudover flød det med alkohol og stoffer på brittens hotelværelse, mens øjenvidner har berettet om en uberegnelig opførsel fra stjernen.
Efterforskningen af sangerens død er dog endnu ikke afsluttet.
Og i den forbindelse har Liam Paynes far, Geoff Payne, meddelt de argentiske myndigheder, at han er villig til at fortælle alt, hvad han ved om sin søns liv i håbet om at komme tættere på en årsag for den tragiske omstændighed.
Det skriver flere internationale medier, heriblandt PEOPLE, der citerer en pressemeddelelse fra den argentiske anklagemyndighed.
"Han udtrykte overfor anklageren sin vilje til at vidne om alt, hvad han ved om sin søns liv, hvilket kan hjælpe efterforskningen", lyder det ifølge anklagemyndighedens officielle meddelelse.
"Geoff Payne vil blive ledsaget af en tjenestemand, indtil hans juridiske formaliteter er afsluttet".
Derudover fremgår det i meddelelsen, at informationer om sangerens død vil være i et begrænset omfang givet hans liv i offentligheden.
Hvad angår efterforskingen vil Liam Paynes computere, telefoner og kameraer blive undersøgt, mens vidnesbyrd fra fagfolk, bekendte og hotellets personale skal forsøge at stykke sangerens sidste timer sammen.
Liam Payne mistede livet 16. oktober blot 31 år gammel. Han pådrog sig 25 skader i sit fald fra hotelbalkonen og alt tyder på, at det tidligere One Direction-medlem døde som følge af kraniebrud.
Kort efter den tragiske nyhed ramte fløj Liam Paynes far, Geoff Payne, til Argentina, hvor han besøgte sønnens dødssted, CasaSur Hotel.
- Liam vil altid leve i vores hjerter, og vi vil huske ham for hans venlige, sjove og modige sjæl. Vi støtter hinanden, så godt vi kan som familie og beder om privatliv og plads i denne frygtelige tid, har det tidligere lydt fra familiens talsperson.