Kendte5 timer siden

Adam Price røber: Er i fuld gang med optagelserne

Adam Price er i fuld gang med at lave optagelser til TV, røber han nu
Adam Price kan snart opleves på TV igen sammen med sin bror, James Price.
Adam Price kan snart opleves på TV igen sammen med sin bror, James Price.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Disse kendte støtter Adam Price

Manuskripforfatteren og tv-kokken Adam Price har ikke haft det nemmeste år.

Således begyndte januar med, at hans daværende kæreste, Katherine Diex blev lagt ned af en stor plagiatskandale, som resulterede i parrets brud.

I denne måned udkom Katherine Diez' bog "I egen barm" så, hvor en række slibrige og personlige detaljer fortælles om Adam Price - hvilket blandt andet har fået ham til at overveje at tage nogle juridiske skridt.

Men, det har tilsyneladende ikke slået tv-kokken helt ud.

Nu kan han nemlig røbe - på sin Instagram-profil - at han og broderen, kapelmester James Price, er i fuld gang med at optage sæson 17 af deres folkekære program "Spise med Price".

"Vi er i fuld gang med at optage sæson 17 (!) af Spise med Price. Det bliver Oldschool SMP i det gode gamle sommerhus med gæster og nye yndlingsretter," skriver han blandt andet og fortsætter:

"Her hylder vi det amerikanske Diner-morgenmadskøkken med eggs any style, Biscuits ‘n Gravy, Breakfast Sandwich, French Toast and Pancakes."

I opslaget røber Price desuden, at brødrene vil være at finde på DR1 næste år - han nævner dog ikke noget nærmere om en eventuel premieredato.

Tog hårdt på ham

Som nævnt lægger Katherine Diez ikke fingrene imellem, når det kommer til at beskrive sit forhold med Adam Price på helt tæt hold i sin bog "I egen barm".

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-21/_HJP7261-2.jpg
Adam Price beskriver tiden i oktober som en mediestorm, der dog har aftaget en del.
 Foto: Hanne Juul

Og det betyder også, at bogens udgivelse - og medieopmærksomheden efterfølgende - har virket ganske overvældende på Adam Price. Det kunne han fortælle for nogle uger siden i TV2's "Presselogen":

- Jeg har befundet mig i medierne, og jeg er relativt tykhudet, men der er børn, familie og kolleger, der bliver ramt af det her.

- Det skal jeg hilse at sige. At en mediestorm med den hastighed, det er ikke for børn.

Sponsoreret indhold