Kendte27. oktober 2024

Jens "The Beast" Dalsgaard fjerner alle sine tatoveringer: Skal have nye

Jens "The Beast" Dalsgaard er overdækket med tatoveringer på sin krop. Nu løfter han dog sløret for, at blækken skal væk
Jens the Beast
Jens the Beast og hans forlovede vil gerne have barn nummer to.
 Foto: Martin Meissner/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Skød paraffinolie i armene

Jens Dalsgaard, der i daglig tale kendes som Jens "The Beast", har taget en stor beslutning. Han er nemlig i gang med at få fjernet nogle af de tatoveringer, som hans krop er dækket til i.

Det fortalte han for nylig til SE og HØR, ved gallapremieren på filmen "Venom".

- Jeg er i gang med at få fjernet nogle tatoveringer på mine arme, på min hals og i min hovedbund, lød det fra onlinetræneren.

Det er dog kun for en kort stund, for når hans tatoveringer er blevet fjernet, vil han gerne have nye.

Denne gang kommer tatoveringerne dog til at se meget anderledes ud.

- Jeg vil gerne have nye, som skal være med til at skabe nyt mig.

Og han har et særligt motiv i tankerne.

- Jeg vil gerne have et portræt af min datter. Vi vil gerne have et barn nummer to, så der skal være plads til to, og en masse symbolik omkring familie, kærlighed og god energi, sagde han og fortsatte:

- Jeg er træt af de gamle dæmoner og negativ energi.

Jens "The Beast" har tidligere medvirket i DR-programmet "Dødelige drømmekroppe", hvor de satte fokus på konsekvenserne ved at skyde paraffinolie ind i armene for at få større arme. Han har nemlig prøvet det på egen krop.

Sponsoreret indhold