Kendte24. oktober 2024

Sara Maria Franch-Mærkedahl: - Jeg elsker min eksmand

Under den røde løber til premieren på "The Room Next Door" fortalte Sara Maria Franch-Mærkedahl, at hun elsker sin eks
Det er ikke småord, der kommer fra vejrværten.
Det er ikke småord, der kommer fra vejrværten.
 Foto: Martin Høien

Hvor stærke følelser må man have for sin eks?

Spørger du vejrgudinden Sara Maria Franch-Mærkedahl, så er svaret de allerstærkeste.

For under den røde løber til premieren på "The Room Next Door" torsdag aften fortalte Sara Maria Franch-Mærkedahl, at hun er meget glad for sin eksmand, Bo.

Og hvorfor er hun så det?

Jo, hun er lige nu i gang med at ordne sit hus, som hun deler med sin nuværende mand, skuespilleren Nicolaj Kopernikus.

- Det går skidegodt med huset. Nu skal vi i gang med forhaven, og det bliver rigtig dejligt. For den er træls, fortæller hun og fortsætter:

- Det er en perfekt sæson at gøre det i. Der er så gråt. Så kan man gå der og nusse lidt. Der skal tages fliser op, rodfræses og lægges nye fliser. Der skal også laves et nyt hegn og et lille skur.

En af de fremmødte journalister spørger så:

- Er det noget, I selv kan klare?

Og her svarer vejrværten:

- Det er faktisk min eksmand, der kommer og hjælper med noget af det. Han har et lille gartnerfirma. Så ordner vi resten selv. Jeg elsker min eksmand.

Sara Maria Franch-Mærkedahl og Nikolaj Kopernikus har dannet par i flere år.
Sara Maria Franch-Mærkedahl og Nikolaj Kopernikus har dannet par i flere år.
 Foto: Martin Høien

Sponsoreret indhold