Viralt25. oktober 2024

London Zoo udsender febrilsk efterlysning: Hvor er vores to papegøjer?

En zoologisk have i London leder med lys og lygte efter et par udbryderivrige papegøjer, der er pist forsvundet
En zoologisk have i London leder med lys og lygte efter et par udbryderivrige papegøjer, der er pist forsvundet. 
En zoologisk have i London leder med lys og lygte efter et par udbryderivrige papegøjer, der er pist forsvundet.
 Foto: London Zoo

Hvor er Lily og Margot – og hvad laver de mon?

Det spørgsmål stiller London Zoo sig i disse dage, for to af havens elskede beboere – papegøjesøstrene Lily og Margot – er pist væk.

De to fugle tog flugten mandag, og siden har ingen set dem.

Det skriver det britiske medie Standard.

Den zoologiske have opfordrer nu alle borgere i London om at holde øje med Lily og Margot – og de to fugle burde være lette at få øje på, tilføjer haven.

Fuglene er nemlig af racen blåstrubet ara, og så er de så glade for hinanden, at de ifølge London Zoo sjældent tilbringer tid væk fra hinanden.

Lily og Margot er to år gamle og har begge boet i London Zoo, siden de kom til verden. De bor i haven sammen med deres forældre, Popeye og Olly,

Den blåstrubede ara er kritisk truet i naturen, men der gøres meget for at sikre artens overlevelse. Man har blandt andet fundet ud af, at ynglende par kun satser på to unger, men holder en eventuel tredje unge i live med minimal indsats. Disse tredjeunger bliver nu samlet ind og opfostret i fangenskab for herefter at blive genudsat i naturen.

Sponsoreret indhold