Reality25. oktober 2024

Nu har Elvira Pitzner termin: Familien samlet til fødslen

Datteren er færdigbagt, og Elvira Pitzner er klar til at blive mor. Resten af "Diamantfamilien" er fløjet til Danmark for at være ved hendes side
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I februar stod SE og HØR klar til at byde Elvira Pitzner og Mortada Haddad velkommen hjem til Danmark efter deres fængsling og utroskabssag i Dubai. De dukkede bare ikke op, som du kan se her i videoen.
 Video: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: PLUDSELIG VAR DER ILD I ELVIRAS HÅR

Allerede for en uge siden hastede Katerina Pitzner fra sit hjem i Italien og tilbage til Danmark.

Det gjorde diamantdronningen, så hun var i nærheden, hvis datteren Elvira Pitzner skulle gå i fødsel, men det skete ikke.

Nu er også storesøster Thalia Pitzner kommet tilbage til hjemlandet, og det er lige i tide.

For Elvira kan nemlig føde når som helst nu. Det afslører influenceren med babybulen på sin Instagram-profil.

Elvira Pitzner
Elvira Pitzner kan føde når som helst.
 Foto: Gregers Overvad

Her skriver den mellemste Pitznerdatter, at hun slet ikke kan forstå, at hun nu har gennemført hele sin graviditet.

I april røbede Elvira og Mortada Haddad, som diamantdatteren faktisk allerede er blevet gift med, at de nu kendte kønnet på deres første barn.

Influenceren og forretningsmanden skal have en datter, og det er altså det nyeste familiemedlem, som hele Pitznerklanen er rejst hjem for at byde velkommen.

Nu er det bare at vente at se, hvornår Katerina Pitzners første barnebarn har tænkt sig at melde sin ankomst.

Sponsoreret indhold