Reality25. oktober 2024

Anna Seneca og Christel Trubka genforenet: Begraver stridsøksen

Der har i den grad været kurrer på tråden mellem de ellers så tætte veninder Anna Seneca og Christel Trubka. Nu er realitydivaerne endelig genforenet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
- Hun er det bedste menneske og har et rigtigt godt hjerte. Og det skal ikke ødelægges, siger Christel nu om baggrunden for, at hun og Anna ikke følger hinanden. Se interviewet her i videoen!
 Video: Gregers Overvad/Journalist: Nicklas Lagerstorf

LÆS OGSÅ! CHRISTEL TRUBKA SMASKFORELSKET I NY FYR

For en måned siden kunne SE og HØR afsløre, at luften mellem Anna Seneca og Christel Trubka var iskold.

De ellers noget så tætte realityveninder fulgt ikke hinanden på Instagram, og der var gået flere måneder, hvor ingen af tv-divaerne var blevet set sammen med den anden.

Forleden kunne Christel så fortælle, at hun og Anna igen er på talefod. Årsagen til uvenskabet er Annas seneste kæreste, som Christel også lige fik afsløret, at Anna ikke er sammen med mere.

- Jeg står gerne frem og siger, at jeg ikke bryder mig om hendes nu heldigvis ekskæreste. Ikke et godt menneske (ham, red.) hvis du spørger mig, sagde Christel til SE og HØR på den røde løber.

Anna Seneca, Christel Trubka
Offentligheden har ikke set dem sammen i månedsvis, men i går var Anna og Christel genforenet på den røde løber.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Her slog hun altså fast, at hende og Anna igen er veninder. Det så vi så beviset på i går.

Til nok en filmpremiere dukkede tv-veninderne op sammen og lignede igen hinandens bedste venner.

Dermed må vi konstatere, at den knap en måned lange fejde mellem Anna og Christel endegyldigt er lagt i graven, nu hvor Seneca igen er single.

Single er Christel dog ikke. Hun afslørede over for SE og HØR, at hun har fundet sig en ny fyr.

Sponsoreret indhold