Krimi26. oktober 2024

Tre unge dræbt: De var 17 og 18 år

Det var en 18-årig dreng, som sad bag rettet. En fjerde passager er kommet alvorligt til skade - men uden for livsfare
Her ses ulykkestedet ved Tommerup på Fyn.
Her ses ulykkestedet ved Tommerup på Fyn.
 Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Tre unge mænd døde i forfærdelig ulykke

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

Fredag kunne Fyns Politi oplyse, at tre unge mænd havde mistet livet efter at have ramt et vejtræ i en bil ved Tommerup på Fyn.

Lørdag morgen oplyser politikredsen til Ekstra Bladet, at der har været tale om tre unge mænd på henholdsvis 18, 17 og 17 år.

Det var den 18-årige, som sad bag rettet.

Derudover er en 17-årig mandlig passager kommet alvorligt til skade - men uden for livsfare.

- Han er alvorlig tilskadekommen, men uden for livsfare. Ham skal vi selvfølgelig tale med, men det har vi ikke haft mulighed for endnu, siger vagtchef Bjarne Tykgaard til Ekstra Bladet.

Vagtchefen fortæller videre, at politikredsen i skrivende stund afventer en rapport fra en bilinspektør, undersøgelser på stedet og vidneforklaringer, før man kan sige mere om forholdene på ulykkesstedet.

Fyns Politi oplyser, at man vil kigge på hastigheden som en del af efterforskningen.
Fyns Politi oplyser, at man vil kigge på hastigheden som en del af efterforskningen.
 Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Fredag aften lød det fra Fyns Politi, at man vil kigge på bilens hastighed som en del af efterforskningen.

- Hastighedsbegrænsningen på Nårupvej er 80 kilometer i timen. Det kan du også godt blive slået ihjel af, lød det fra vagtchefen.

Man vil også tage blodprøver for at se, om de unge mænd har været påvirket.

Politiet rækker desuden ud til eventuelle vidner, der kan have set eller hørt noget.

Fyns Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.

Sponsoreret indhold