Ja, du vil også gerne have en sex NDA
I var sammen længe nok til, at hun lærte dine kinks at kende. Men var I sammen længe nok til, at du stoler på, at hun ikke deler dine kinks med veninder og kommende kærester?
Sinfuls frække julekalendere: Bedre end nogensinde
Det behøver ikke engang at være en eller anden små bizar kink, du helst ikke ser spredt. Du bryder dig nok heller ikke om tanken om, at alle andre får at vide, at du lyder som en gris, når du kommer, eller at du tænder på en finger i numsen.
Hvis du er utryg ved den situation, kunne en sex NDA været ret handy. NDA er engelsk og står for Non Disclosure Agreement, en fortroligshedaftale på dansk.
Du kender dem sikkert fra amerikanske film og serier, hvor fx ansatte skal underskrive sådan en NDA, så arbejdsgiveren sikrer sig, at den fyrede ikke deler vigtig viden med nye arbejdsgivere eller pressen.
En for os ukendt datingapp, Flure, har spurgt 2000 amerikanere, om de kunne tænke sig en sex NDA:
Flere end hver tredje, 37 procent, angav, at de gerne ville underskrive en fortrolighedsaftale, inden de begynder et nyt forhold. Og yderligere 43 procent meldte, at de potentielt var interesserede i ideen.
Skam
Det skyldes givetvis en form for skam og frygt for udskamning. For undersøgelsen viste også, at halvdelen er bange for, at deres partner ville reagere negativt, hvis de kendte sandheden om deres dybeste ønsker.
Mere end 40 procent tilkendegav, at manglen på fuld åbenhed havde en negativ indvirkning på deres forhold.
- Kinks er en naturlig del af menneskelig seksualitet, fortæller Leah Levi fra Flures i en pressemeddelelse. Vores undersøgelse viser, at kun fem procent hævder, at de ikke har nogen. Men på trods af deres almindelighed frygter mange stadig at udtrykke disse ønsker på grund af bekymringer om at blive dømt eller afvist.
Udstyret til dine kinky bindelege
- Men denne undertrykkelse skaber følelsesmæssig distance, hvilket fører til utilfredshed på længere sigt. Når partnere føler, at de ikke kan være helt ærlige over for hinanden, nedbrydes tilliden, og manglen på åbenhed kan svække det følelsesmæssige bånd mellem dem, uddyber Levi.
At holde seksuelle hemmeligheder fra en intim partner kan føre til utilfredshed og følelsesmæssig distance, siger eksperterne.
Nu bør du en sex så have en sex NDA liggende på dit natbord ved siden af samtykkeerklæringen, det digitale kondom, som sikrer dig og din partner mod hemmelige sexoptagelser, og, nåja, et rigtigt kondom.