Streaming29. oktober 2024

Efter det tragiske dødsfald: Nu kommer der ny musik fra Liam Payne

Directioners verden over får tildelt en smule glæde midt i sorgen over tabet af One Direction-stjernen Liam Payne
Liam Payne mistede livet den 16. oktober.
Liam Payne mistede livet den 16. oktober.
 Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nicole Scherzinger skrev besked til Liam Payne på dødsdagen

Den 31-årige popstjerne Liam Payne gik på tragisk vis bort, da han den 16. oktober faldt fra hotelbalkon i Argentina, men inden hans død nåede han at sammensætte ny musik til sine mange fans.

One Directionen-stjernen har nemlig samarbejdet med den Grammy-vindende producer Sam Pounds på et nyt nummer, der har fået titlen "Do No Wrong".

Stjerneproduceren meddeler på X (link fjernet), at den nye single udkommer allerede den 1. november og vil være tilgængelig i tre forskellige versioner.

- Jeg beder til, at det vil være en velsignelse til verden, sådan som Liam altid har drømt om, skriver Sam Pounds i opslaget, hvor han også har delt singlecoveret til det nye track.

- Jeg beder til, at engle vil trøste jer alle, mens I lytter. Jeg beder til, at den her sang vil være en velsignelse til Ruth, Bear og hele familien.

Liam Payne slog for alvor igennem som en del af boybandet One Direction. I 2016 skrev han en solokontrakt med Capital Records og udgav bl.a. singlerne "Strip That Down" og "Get Low".

Sponsoreret indhold