Kendte29. oktober 2024

Thomas Eje afslører: Gav Ulf Pilgaard særligt kælenavn

Ofte trissede den afdøde skuespiller over vejen for at hoppe i poolen hos sin genbo, Thomas Eje

Et liv i humorens tjeneste

Ulf Pilgaards død har efterladt hans tidligere kollegaer og venner i sorg, men det triste dødsfald har også fået de gode minder til at pible frem.

En af dem, der står mest klart for 67-årige Thomas Eje, var dengang, de var genboer i Hellerup.

- Han var mit lange badedyr. Jeg fik en swimmingpool. Jeg brugte den ikke så meget, men han lå altid i den og elskede den swimmingpool, husker Thomas Eje.

Ulf Pilgaard og Thomas Eje fotograferet i 1990.
Ulf Pilgaard og Thomas Eje fotograferet i 1990.
 Foto: Aller Media

Det var til stor morskab for både Thomas Eje og hans gæster.

- Når jeg fik gæster, spurgte de, hvad er det var, der lå og flød i mit svømmebassin, så sagde jeg: ”Det er bare mit badedyr”, fortæller Thomas Eje.

De to har lavet både revy og shows sammen, og de udviklede over årene et tæt venskab.

- Han var en fantastisk ven. Jeg var oppe og besøge ham i sommer, da jeg lavede Tivoli Revyen, siger Thomas Eje til SE og HØR.

Sponsoreret indhold