Hollywood7 timer siden

Teri Garr er død

Den oscarnominerede skuespiller døjede med sklerose, som blev opdaget tilbage i 2002
Teri Garr blev 79 år gammel.
Teri Garr blev 79 år gammel.
 Foto: Phil Mccarten/Reuters/Ritzau Scanpix

Den store, oscarnominerede skuespiller Teri Garr er død.

Det skriver flere internationale medier herunder People.

Mediet skriver, at hun døde af sklerose i dag, tirsdag, omringet af familie og venner.

Teri Garr fik for alvor slået sit navn fast som skuespiller, da hun medvirkede i filmene "Young Frankenstein" fra 1974 og "Tootsie" fra 1982.

I sidstnævnte spilede hun Sandy Lester, og det var i den rolle, at hun blev nomineret for en Oscar.

Teri Garr var - ud over at være skuespiller - også komiker.

Hun medvirkede ifølge People i flere komedier og optrådte fast i "The Sonny & Cher Comedy Hour" tilbage i 1972.

Hun studerede til skuespiller sammen med stjernen Jack Nicholson, og hendes første rolle var faktisk i en film, han havde skrevet.

Teri Garr blev 79 år gammel, og hun efterlader sig datteren Molly O'Neill på 30 år.

Sponsoreret indhold