KrimiI går

Sigtelse: 23-årig blev dræbt med knivstik flere steder på kroppen i Birkerød

Mænd på henholdsvis 19 og 21 år nægter sig skyldige i knivdrab på 27-årig mand i Birkerød mandag aften
En 23-årig mand blev knivdræbt i Birkerød mandag aften.
En 23-årig mand blev knivdræbt i Birkerød mandag aften.
 Foto: Presse-fotos.dk

Politiet mener, at en 27-årig mand mandag aften blev dræbt med knivstik i både bryst, mave og ryg.

Det er kommet frem onsdag, hvor to mænd fremstilles i grundlovsforhør sigtet for drabet.

Mændene er henholdsvis 19 og 21 år gamle. De blev begge anholdt tirsdag aften.

Begge nægter sig skyldige i sigtelsen om drab.

I sigtelsen lyder det, at den 27-årige skal være blevet stukket to gange i ryggen, to gange i maven og to gange i brystet.

Drabet fandt ifølge sigtelsen sted ved Søndervangshallen i Birkerød i Nordsjælland på et ukendt tidspunkt inden klokken 22.58 mandag.

Politiet mener, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

Af den årsag, og fordi efterforskningen er på et tidligt stadie, blev dørene til grundlovsforhøret lukket.

Sponsoreret indhold