Caroline Fleming om sønnens ADHD: Blev set på som en dårlig forælder
I 2020, da Caroline Fleming og Nicklas Bendtner's søn Nicholas var ni år gammel, fik han diagnosen ADHD. Men længe før da havde den tidligere baronesse bemærket, at Nicholas skilte sig ud fra de andre børn på legepladsen.
Nicholas havde krudt i røven og en ukuelige vilje til at gå sine egne veje. Han havde svært ved at finde ro, og fra en tidlig alder viste han en frygtløshed og rastløshed.
"Fra han var helt lille, har han været en frygtløs Duracell-kanin på speed", skriver Caroline Flemming i sin nye selvbiografi "Caroline".
Caroline Fleming husker de udmattende morgener, hvor Nicholas måtte prøve samtlige sokker, før han endelig fandt et par, han kunne holde ud at have på.
Ifølge Flemming var sønnen ekstremt sensitiv – der skulle kun en lille irritation til, før han kunne eksplodere.
Det var smertefuldt
Først da han blev diagnosticeret med ADHD, gik det op for tv-baronessen, at det ikke var hende, der havde gjort noget galt i opdragelsen.
"Jeg har ikke tal på de mange fordømmende blikke, jeg har fået fra andre forældre, til fødselsdage eller i supermarkedet, når Nicholas fik et af sine flip."
Ifølge Caroline Flemming kan hun ikke komme på noget mere smertefuldt end at blive set på, som en dårlig forælder.
"Alle der har ADHD inde på livet, ved, hvor hårdt det kan været at håndtere. Men at blive set på som en dårlig forælder er langt værre."
Har selv ADHD
Det tog Caroline selv intet mindre end 45 år, før det gik op for hende, at hun havde samme opmærksomhedsforstyrelse som sin søn - diagnosen ADHD.
- Jeg har haft alt for travlt med at have ADHD til overhovedet at skænke det en tanke, skrev Caroline dengang på Instagram.
Selvom diagnosen kom som en overraskelse for Caroline, så var de ikke nogen nyhed for hendes veninder- "Det har vi da vidst i mange år", sagde de.