Nicki Bille bliver frivilligt i politiets varetægt
LÆS OGSÅ: Nicki Bille sigtet: Stjal juice, thaiboks og kartonvin til 176 kroner i Coop 365
Nicki Bille bliver frivilligt bag tremmer.
Det oplyser hans forsvarsadvokat Mie Holm Quast til B.T.
- Han er gået med til en frivillig forlængelse, siger Mie Holm Quast til mediet.
SE og HØR har tidligere og så sent om i dag - onsdag - forsøgt at få en kommentar fra Mie Holm Quast i forhold til Nicki Billes varetægtsfængsling - med uden held.
Den tidligere landsholdsspiller blev for knap fire uger siden varetægtsfængslet i en sag om tyveri fra en Coop 365-butik i Hvidovre samt vidnetrusler mod to medarbejdere i butikken.
Det er i morgen - torsdag - at en dommer i Retten i Glostrup skal tage stilling til, om Nicki Bille skal løslades eller forblive varetægtsfængslet i sagen, men han vil altså blive frivilligt bag tremmer.
Nicki Bille blev i første omgang varetægtsfængslet af hensyn til politiets efterforskning i sagen.
Derudover fortalte anklager Maiken Ahrenkiel til SE og HØR og den fremmødte presse under grundlovsforhøret, at Nicki Bille kunne påvirke sagens efterforskning, hvis han var på fri fod.
SE og HØR var til stede ved grundlovsforhøret tredje oktober i Retten i Glostrup, hvor det kom frem, at 36-årige Bille er sigtet i tre forhold.
Det er Nicki Bille sigtet for
Nicki Bille er helt konkret sigtet i tre forhold.
Forhold 1: Røveri i en Coop 365-forretning i Hvidovre i september. Her har han ifølge politiet stjålet varer for 176 kroner.
Bille blev stoppet ude foran butikken af to medarbejderne, der mente, at han havde stjålet fra butikken.
Efterfølgende blev Bille angiveligt truende, hvor han blandt andet sagde følgende til en medarbejder:
- Jeg brækker kæben på dig, så du skal spise yoghurt i seks uger.
I dette forhold erkender Nicki Bille tyveri og trusler - han nægter dog, at der har været tale om et røveri.
Forhold 2: Vidnetrusler mod to medarbejdere i Coop 365 i Hvidovre.
Nicki Bille skulle have truet de to medarbejdere, som ville melde ham til politiet for røveriet. Her skulle Bille have sagt følgende til én af medarbejderne:
- Din stikker. Jeg fanger dig, når du får fri.
Nicki Bille nægter sig skyldig.
Forhold 3: Dette forhold handler også om vidnetrusler.
Her skulle Nicki Bille - sammen med en kvinde, som fortsat er på fri fod - have truet de to medarbejdere.
Ifølge politiet var det kvinden, som gik ind i butikken og truede medarbejderne, så de ikke skulle melde den tidligere landsholdsspiller til politiet.
Nicki Bille nægter sig også skyldig i dette forhold.
Han er blandt andet sigtet for at have stjålet en juice, en thaiboks og en kartonvin fra Coop-butikken i Hvidovre.
Tre varer, som i alt løber op i 176 kroner. Derudover er Bille sigtet for vidnetrusler mod to medarbejdere i butikken, hvor han tilsyneladende sagde følgende til den ene:
- Jeg brækker kæben på dig, så du skal spise yoghurt i seks uger
- Din stikker. Jeg fanger dig, når du får fri.
Københavns Vestegns Politi efterforsker fortsat sagen.
Den tidligere landsholdsspiller er nemlig dømt ikke færre end seks gange siden 2019.
Senest blev det til en dom for vold, som blev takseret til fem måneder bag tremmer, for den tidligere FC Nordsjælland angriber.
Her udtalte et vidne, som havde overværet slagsmålet, at "Nicki Bille lignede en, der var på stoffer".
Tilbage i 2021 blev han kendt skyldig i hele 12 forhold - det kostede ham dengang 60 dages betinget fængsel.
Nicki Bille har spillet i klubber som FC Nordsjælland, Villarreal og den norske storklub Rosenborg BK.
Han fik tre kampe på det danske landshold, hvori han scorede et enkelt mål.