Caroline Fleming afslører klam historie: Ja, jeg kastede op på dronning Margrethes sko
Som efterkommer af søhelten Niels Juel var Caroline Fleming født til særlige forventninger, og som ganske lille lærte hun da også, hvordan man nejede til perfektion.
I sin nye bog ”Caroline” afslører Caroline Fleming dog også, at det ikke altid endte glamourøs, når hun bevægede sig på de bonede gulve.
Under andet mødte med dronning Margrethe endte det faktisk med opkast ud over det hele.
Den brækfyldte katastrofe udspillede sig på Trolleholm i Sverige:
- Vi skulle til krebsegilde. Og der var mange af de fine mennesker med. Det var de ord, min far brugte, når han benævnte dem med kroner. De fine. Den sidste halve time i bilen på vejen op til slottet blev brugt til de sædvanlige instrukser. Husk nu dit, og husk nu dat. Ikke gøre sådan, og lad nu for guds skyld være med at gøre det der!, fortæller Caroline Fleming i bogen.
Trods de mange instrukser og formaninger endte det helt galt. Synderen var dog ikke Caroline Fleming, men i stedet en populær spise fra havet:
- Under middagen fik jeg skaldyrsforgiftning og kastede op ud over det mægtige gulv. Så meget, at jeg ramte dronningens sko, selvom hun sad et godt stykke væk.
- Det var uheldigt, men ikke usædvanligt. Jeg kom altid galt afsted.