Caroline Fleming genfortæller sit livs sorg: Jeg skreg. Og så besvimede jeg
Gjorde tingene ondt, talte man ikke om det. Derfor var der larmende tavshed, da Caroline Flemings elskede mor - lensbaronesse Margareta Iuel-Brockdorff – blev dødeligt syg, da Caroline var blot 11 år gammel.
I sin nye bog ”Caroline”, der udkommer i dag, fortæller tv-baronessen nu, hvordan tavsheden fyldte, da hendes mor fandt en knude i maven i sommeren 1986 – og senere døde af kræft blot 36 år gammel:
Hun og søsteren fik lov til at besøge deres mor på hospitalet et par gange, men de fik aldrig at vide, hvor slemt det stod til. En ung Caroline troede derfor, at hendes mor snart ville komme hjem - og frisk og klar til at være mor igen.
Men så en dag skete der noget mystisk:
- Vi var klædt i identiske lyserøde jakker og havde lige akkurat sat os i bilen og var klar til at køre, da min far blev kaldt ind til huset. Der var telefon til ham. Kort efter kom han ud og hentede os og sagde, at vi ikke kunne besøge vores mor alligevel, for hun havde fået det meget dårligt, fortæller Caroline Fleming i bogen.
Søstrene nåede aldrig at se deres elskede mor igen. For da deres far kom hjem senere på dagen, overbragte han dem en hjerteskærende besked: Deres mor var død.
- Jeg skreg. Og så besvimede jeg, husker Caroline Fleming i dag.
Den næste tid står som et tåget minde for tv-baronessen. Hun sov meget, og når hun vågnede, ramte sorgen hende som et tog.
Nogle øjeblikke glemmer hun dog aldrig:
- På et tidspunkt fortalte en voksen, at min mor, den morgen hun døde, havde rejst sig fra sengen for at gå hen og børste tænder. På vejen tilbage var hun faldet om, død af et hjertestop. ”Så døde hun i det mindste med en frisk mund,” sagde min lillesøster, husker Caroline Fleming.
Først mange år senere opdagede hun den sande historie om sin mors død.
Den morgen, hvor hun havde siddet pænt klædt i bilen og klar til at besøge sin mor, var moren allerede død – og det vidste hendes far godt. Han undlod dog at fortælle noget til sine døtre:
- Jeg får helt ondt i hjertet, når jeg tænker på, hvor naturligt det har været for min far at komme ud til os i bilen og lade som ingenting.
I dag føler Caroline Fleming, at det har været svært at bearbejde sin mors død, fordi det hele blev fortiet:
- Jeg havde virkelig svært ved at tro på, at hun var død. Også fordi jeg aldrig begreb det sygdomsforløb. Hun skulle jo bare ind og have en lille operation, så ville hun komme hjem igen. At der ikke var nogen, der havde fortalt mig, hvor syg hun i virkeligheden var, gjorde chokket en million gange større. Det hele blev yderligere forværret af, at jeg heller ikke havde nogen at tale om det med efterfølgende, fortæller hun i sin nye bog.