Caroline Fleming fortæller om sin indlæggelse: Det var som at være med i en gyserfilm

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming genfortæller sit livs sorg: Jeg skreg. Og så besvimede jeg

Det er en hudløs ærlig Caroline Fleming, der i sin nye bog ”Caroline” afslører, at hun har været alvorligt syg af bulimi.

I bogen røber den 49-årige tv-baronessen også, at hun som følge af sin spiseforstyrrelse blev indlagt på den fashionable afvænningsklinik Farm Place i Surrey.

Stedet rummede alt fra kongelige til skuespillere, der enten kæmpede med misbrug af alkohol eller stoffer – eller som Caroline Fleming: Spiseforstyrrelse.

Tv-baronessen har ikke just de bedste minder fra stedet. Hun fortæller blandt andet, at hun boede sammen med en spansk skuespiller og en kvinde, der var tæt på det britiske kongehus. Begge kvinder kæmpede med et massivt misbrug af heroin:

- De var i gang med deres femdages afgiftningsperiode. At se et menneske stå igennem den type abstinenser er rystende. ”Stærkt ubehageligt” slår slet ikke til. Det var som at være med i en gyserfilm, fortæller Caroline Fleming i sin nye bog.

Det hjalp heller ikke, at hun ofte var den eneste på klinikken, der kæmpede med en spiseforstyrrelse. I stedet var hun i behandling med folk, der kæmpede med helt andre problematikker.

- Folk, der havde spillet hele familiens formue væk for at kunne finansiere deres misbrug. Og det, der var langt værre. For hver gang jeg lyttede til en ny historie, blev jeg mere rystet, fortæller Caroline Fleming.

Selv om det var planen, at hun skulle være på klinikken i otte uger, blev det kun til to.

Undervejs nåede Caroline Fleming dog at ringe til sin far som led i behandlingen. Hun skulle konfrontere ham med, at han var syg. Det var ifølge Caroline Fleming skamfuldt at fortælle om sin sygdom, for hun ønskede blot at gøre sin far stolt.

- Han blev chokeret og ked af det. Følte sig ramt, og måske tænkte han inderst inde, at det også var et nederlag for ham som far, skriver Caroline Fleming.

Hun husker ikke samtalen som særlig lang – men hun mindes dog, at faderen ønskede at holde den privat. Selv om hun på en måde forstod hans ønske, var den også det modsatte af, hvad hun havde brug for.

- Faktisk var pointen med at fortælle min far om min spiseforstyrrelse også, at vi skulle begynde at tale om tingene. Vi skulle tale om, hvorfor jeg havde det så dårligt. Vi skulle tale om alle de ting, der var sket i mit liv, og som stadig gjorde ondt. Blandt andet min mors død, fortæller Caroline Fleming i bogen.

Men ligesom med moderens død blev bulimien fortiet – og de talte aldrig om den igen.