Kendte1. november 2024

Caroline Fleming afviser: Havde intet med auktionen at gøre

Det smerter også Caroline Fleming, at al inventar fra barndomshjemmet nu er spredt for alle verdens vinde. Det var slet ikke hendes idé at bortauktionere det, fortæller hun
Interview med Caroline Fleming i forbindelse med hendes nye kogebog.
Caroline Fleming ville ønske, det var gået anderledes til.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Slår fast: Caroline Fleming er fortid

En katastrofe for dansk kulturarv.

Sådan blev det betegnet, da størstedelen af det historiske inventar fra Valdemars Slot blev solgt på auktion og spredt for alle verdens vinde.

Det enorme tab sled også på Louise ”Duddi” Albinus.

- Da møblerne blev båret ud, var jeg ulykkelig. Det tog 10-15 flyttemænd seks dage at tømme alle fire etager. Det var hele min barndom og 344 års familiehistorie.

- Det var ligesom at miste nogen, man holder af, sagde Louise ”Duddi” Albinus kort efter og fortalte, at hun havde været alle sorgens faser igennem: tristhed, vrede, tomhed.

Hun erkendte, at tingene tilhørte hendes nevø, Alexander Fleming, og havde udfærdiget en liste over nogle af de ting, hun gerne ville købe tilbage.

Men Fleming-familien sagde nej.

I sin bog ”Caroline” understreger Caroline Fleming, at det ikke var hende, der afviste søsterens appel om at få lov at købe nogle af tingene tilbage.

- Hele det kapitel styrede Rory og hans folk med hård hånd. Det var også dem, der bestemte, at inventaret skulle sælges på auktion.

Hun ville også ønske, de kunne have fundet en mere mindelig ordning med de ting, som havde stor affektionsværdi, og at hun og Duddi havde forkøbsret på de øvrige genstande, så de kunne have undgået budkrigene i auktionshuset.

- Det kunne ikke komme på tale. Jeg måtte også selv købe de ting, jeg gerne ville have, på auktion.

For Duddi endte det dog lykkeligt.

For enden af sorgens faser ventede en uforklarlig ro.

- Pludselig gik det op for mig, at jeg har et tomt slot, som er helt mit eget, siger hun til magasinet.

I øjeblikket er hun og gemalen Nikolaj Albinus i gang med at restaurere det gamle slot. Og med tiden er det planen igen at åbne Valdemars Slot for offentligheden.

Drømmen er at forvandle slottet til et fyrtårn for kunst og kultur.

Sponsoreret indhold