Heidi Klums klamme og komiske halloween-kostumer
Heidi Klums vilde halloween-kostumer
LÆS OGSÅ: Kan du gætte, hvem det er? Tv-stjerner til halloweenfest med Reality Awards
Den tyske supermodel og tv-vært Heidi Klum er dronningen af halloween-udklædninger, som er blevet vildere og mere ambitiøse for hvert år, der er gået.
Hun har været alt lige fra Lady Godiva til Betty Boop til Shrek til en abe. Ja, hun har sågar været en orm.
Heidi Klum holder sig med andre ord på ingen måde tilbage, når løberen år efter år bliver rullet ud i forbindelse med supermodellens årlige halloween-fest.
Skulle det ske, at Klums børn bliver lige så glade for den årlige højtid, som hun selv er, så vil der være rig mulighed for at genbesøge de vanvittige outfits. Heidi Klum har nemlig sørget for at beholde alle kostumerne.
- Jeg har gemt hvert eneste kostume, pakket dem alle sammen ned i bokse, det er meget velorganiseret, har den 51-årige stjerne tidligere fortalt til The Hollywood Reporter.
Se alle de vilde billeder af Heidi Klums halloween-kostumer i galleriet øverst i artiklen.