Kendte1. november 2024

Katherine Diez: - Er du klar over, hvor lang tid jeg har tænkt over, hvad jeg skulle tage på i dag?

Katherine Diez nægter at gøre sig grimmere, end hun er, og vil ikke skamme sig over, at hun "holder af skønhed". Hun har alligevel tænkt en del over, hvad hun skulle tage på i fjernsynet
Katherine Diez vil ikke gøre sig grimmere, end hun er, siger hun.
Katherine Diez vil ikke gøre sig grimmere, end hun er, siger hun.
 Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rasende Katherine Diez forstår ikke kritikken: - Hvad mere vil I have?

Katherine Diez vælter i "universelle problemstillinger", som hun selv kalder det i torsdagens interview med Janni Pedersen på TV 2.

Problemstillinger, som hun selv mener, at bogen "I egen barm" er et strålende eksempel på.

Der er både de psykiske udfordringer, der er de svære forhold til mændene, der er kokainmisbruget, og så er der også det med udseendet. For Katherine Diez har alle dage holdt af at være en "smuk og klog" kvinde i så høj en grad, at hun tilbage i 2018 meddelte, at det var noget, som især andre kvinder havde det svært med.

Så da TV 2-journalist Janni Pedersen spørger den 35-årige Katherine Diez, om hun selv mener, at den store mediestorm ramte hende hårdere, fordi hun har brugt sin Instagram-profil til "at se enormt dejlig ud", bliver forfatterinden arrig.

- Jeg er stolt, og jeg er vred, lyder det fra Katherine Diez.
- Jeg er stolt, og jeg er vred, lyder det fra Katherine Diez.
 Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

- Skulle jeg gøre mig grimmere, end jeg er? Jeg har altid holdt af skønhed. Det vil jeg heller ikke skamme mig over. Jeg synes ikke, at kvinder skal skamme sig over en fucking skid, siger hun og siger undskyld for sit sprog med forklaringen om, at hun "er vred".

- Vi har en tendens til at putte kvinder i to slags kasser. Enten er vi for lidt, eller også er vi for meget. Jeg er altid - i den her tid, hvor jeg har været i medierne - blevet puttet ned i den kasse, som hedder "for meget".

Det er jo, som Diez tidligere har slået fast, ikke nemt at være både smuk og klog, så derfor har det været vigtigt for hende ikke at ligne en Barbie i forbindelse med torsdagens 20 minutter lange tv-interview.

- Er du klar over, hvor lang tid jeg har tænkt over, hvad jeg skulle tage på herinde i dag for bare at blive lyttet til en lille smule og blive taget en lille smule seriøst?

- Jeg er fucking træt af at tænke sådan hele tiden. Og det er der så mange kvinder, der er, siger Diez og tilføjer, at mange af hendes læsere har kontaktet hende med taknemmelige beskeder og "alle mulige dejlige ting".

Katherine Diez, der fredag kan opleves på årets Bogforum, får i samme omgang slagtet ekskæresten Adam Price med meldingen om, at han bare skal være glad for, at hun ikke har delt flere detaljer om deres privatliv.

Sponsoreret indhold