Det frække30. november 2024

Derfor holder nogle kvinder op med at fake deres orgasmer

Hint: Det kan skyldes, at hun har fortalt, hvad hun kan lide i sengen
attractive passionate couple making love in bed at morning
Der er mange grunde til at droppe orgasmesnyderiet.
 FOTO: Colourbox.com

Orgasmer: Noget af det sjoveste, man kan opleve - med eller uden tøj på. Og alligevel - eller snarere måske netop derfor - er der mange problemer forbundet med dem.

Du bliver altid tilfreds med en Satisfyer

Enkelte får for mange, og så lider man af Persistent Genital Arousal Disorder, eller også har man svært ved at få dem.

Det sidste kan skyldes mange ting: Manglende viden om egne behov, manglende viden hos sexpartneren, for stor fokus på at få orgasmen, og, nåja, patriarkatet.

En del af dem, som ikke få orgasmer i det ønskede (eget eller partnerens) omfang, faker dem så.

Nu forskning fra Københavns Universitet har set nærmere på de der snydeorgasmer, og især hvad der får nogle kvinder til at holde med at fake dem.

Hele 11541 kvinder og mænd fra Danmark, Finland, Frankrig, Norge, Sverige og Storbritannien deltog i studiet, hvor de udfyldte spørgeskemaer om deres orgasmer, tilfredshed med livet, sexlivet og parforholdet, samt deres brug af sexlegetøj. Den danske sexshop sinful.dk har været med til at levere data til studiet.

Træn din bækkenbund og boost dine orgasmer

Cirka 13 procent af samtlige deltagere faker for tiden (9 procent af mændene og 18 procent af kvinderne).

Data peger på, at lidt over halvdelen af de danske kvinder aldrig har faket, mens lidt under hver fjerde har faket, men er holdt op med det.

Faktisk ser det ud til at stå bedre til i de danske dobbeltsenge end Sverige, Frankrig og Storbritannien. Det antager forskerne skyldes den større åbenhed omkring seksualitet.

Derfor

Dette er nogle af de vigtigste grunde til, at nogle af kvinder er holdt op med at snyde.

Bedre kommunikation: Kvinderne begynder at kommunikere bedre med deres partner. Det handler om at finde ud af, hvad man kan lide - og så dele det med sin partner.

Studiet peger på, at de kvinder, der har stoppet med at fake, ofte nævner, at de nu tør sige højt, hvad de godt kan lide, og at det i sin tur skaber en mere tilfredsstillende sexoplevelse. Ærlighed og åbenhed kan styrke forholdet og samtidig give begge parter en bedre oplevelse.

Slapper af: Kvinder, der tidligere har følt sig presset til at fake for at leve op til idealer om orgasmer, har fået styrken til at være tro mod sig selv. Selvtillid gøre kvinder mere komfortable med at acceptere, når orgasmen ikke kommer.

Partneren: Kvindernes sexpartnere bliver mere opmærksom på deres behov. Ifølge studiet føler mange kvinder, at deres partnere lægger mere vægt på at forstå deres ønsker og præferencer i sengen. Det kan betyde, at parrene føler sig tættere på hinanden og kan være mere åbne og ærlige.

Aldrig faket

For de kvinder, der aldrig faker orgasmer, er der ofte en stærk følelse af selvtillid og åbenhed i deres seksuelle relationer, ifølge studiet.

De er typisk trygge ved at udtrykke deres behov og ønsker overfor deres partner og har en høj grad af seksuel selvindsigt.

Denne åbenhed og ærlighed betyder, at de i højere grad prioriterer autenticitet i sengen frem for at opfylde forventninger eller skjule sig.

Sinfuls parspil Let's talk about sex booster sexlivet

Studiet peger også, at kvinder, der aldrig har faket, ofte er i længerevarende og trygge forhold, hvor de føler sig accepterede og værdsatte uden at skulle præstere på en bestemt måde.

De kvinder, der aldrig har faket, også dem, der sjældent ejer sexlegetøj. Det kan tyde på, at de har en høj grad af tilfredshed med deres sexliv uden behov for ekstra hjælpemidler og dermed ikke føler sig presset til at fake.

Sexlegetøj

Studiet peger på en anden interessant sammenhæng mellem brugen af sexlegetøj og det at simulere orgasmer. Kvinder, der bruger sexlegetøj, har en tendens til oftere at fake orgasmer sammenlignet med dem, der aldrig har ejet sexlegetøj.

Forskerne mener, at en forklaring kan være, at sexlegetøj bruges som et værktøj til at opnå nydelse og orgasme, især hvis det kan være svært at opnå uden hjælpemidler. De eksperimenterer med andre ord med forskellige teknikker. Flere af dem bruger da også sexlegetøjet alene.

'En større procentdel af dem, der aldrig havde simuleret eller plejede at simulere orgasmer, brugte også sexlegetøj sammen med deres partner i forhold til dem, der fakere. Disse resultater indikerer, at brug af sexlegetøj (sammen med en partner) er relateret til ikke at fake orgasmer, hvilket kan være et resultat af åbenhed over for seksuel udforskning.'

Og nåja: Studiet viser også, at kvinder, der faker, er mindre glade for både sex- og samliv samt livet som sådan.

Sponsoreret indhold