Kendte1. november 2024

Ekspert vurderer Diez'-interview: Hun vil styre samtalen

Kommunikationsrådgiver vurderer, at Katherine Diez helt bevidst vil styre narrativet, men hendes strategi kan være risikabel og måske komme for sent
Katherine Diez valgte at skærme sig fra omverdenen, da hendes bog "I egen barm" ramte hylderne 1. oktober. 
Katherine Diez valgte at skærme sig fra omverdenen, da hendes bog "I egen barm" ramte hylderne 1. oktober.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Katherine Diez har "passet på sig selv" efter bogudgivelsen

I går aftes blev skærmen fyldt af intensitet, da Katherine Diez, tidligere kulturskribent, for første gang siden sin bogudgivelse lod sine følelser få frit løb i "Go’ aften Live".

Bogen "I egen barm", som hurtigt blev revet væk fra hylderne, blev kun forudgået af enkelte interviews til Politiken og i podcasten "Genstart", men i går valgte hun at tage bladet fra munden.

Interviewet blev et langt udbrud af vrede og frustration, hvor Diez åbenhjertigt fortalte, hvor berørt hun var.

Hun vil styre

Kommunikationsekspert Julius Bjørneboe Petersen, med speciale i håndtering af dårlig omtale, vurderer, at Diez’s emotionelle optræden er en bevidst forsvarsteknik - Der kommer forsent og for bredt.

- Hun bruger vreden som et modsvar til kritikken og styrer samtalen ind på de emner, hun ønsker fokus på, forklarer Julius til SE og HØR.

Ifølge Julius Bjørneboe Petersen retter Diez fokus mod emnerne: mediernes etik, kønsrollerne i en offentlig shitstorm og konflikten med Adam Price - og det gør hun, fordi hun ønsker at styre narrativet.

- Hun vil have, at vi taler om disse debatter frem for at hæfte os ved fejlene i bogen, siger han og tilføjer, at det største kritikpunkt i bogen "I egen barm" endte med at handle om alle andre, end hendes egen barm.

Julius Petersen arbejder som kommunikationsmedarbejder i kommunikationsbureauet ATAK Nordic.
Julius Petersen arbejder som kommunikationsmedarbejder i kommunikationsbureauet ATAK Nordic.
 Foto: Daniel Nielsen / ATAK

Vil ikke anbefale det

Til SE og HØR fortæller Julius Bjørneboe Petersen, at Diez ikke kun er en offentlig person, men også en person, der er aktuel med en bog lige nu, derfor må det også være i forlagets interesse, at hun siger noget.

- Normalt vil man ikke anbefale folk at kaste mere brænde på bålet, men der er et andet element også der gør, at hun vil puste til ilden, siger han.

Ifølge kommunikationseksperten indtager Diez bevidst offerrollen for at opnå sympati, hos sine følgere og ambassadøre.

- Hun fremhæver, hvor svært det har været, og det kan vække forståelse hos nogle seere. Men jeg tvivler på, at offentligheden fuldstændig vil købe den fortælling om, at medierne bærer skylden. Mange vil mene, at hun som erfaren medieperson må kende til konsekvenserne af offentlig kritik.

De går i flyverskjul

Normalt vælger offentlige personer, særligt influencere, der møder kritik, at gå i flyverskjul - det samme gjorde Diez.

Nu har hun igen taget bladet for munden, hvor hun ratter skarpt mod Price, og den tilgang kan være risikabel.

- Når konflikten bliver så personlig, kan det skabe nye negative historier, hvilket gør krisehåndteringen vanskelig. Hun kommer til at være meget følsom, når hun taler om Price, og det kan medføre nye artikler, som ikke er positive. Det kan måske ende med at være dårlig krise håndtering.

Diez forsøger også at række ud til sine ambassadører ved at vise sit eget perspektiv, og her gør hun mange ting rigtigt. Dog mener Julius, at Diez’s forsøg på at favne tre debatter og et personligt opgør kan virke spredt og måske komme for sent. "

-Vi ser en dygtig forretningskvinde, men hvorvidt strategien vil lykkes, vil tiden vise.

Sponsoreret indhold