Katherine Diez rasede på TV 2: - Nogen vil kalde det hysteri
Diez' store comeback
LÆS OGSÅ: Så meget er "så lidt" for Katherine Diez
Nogle gange er scenen bare sat. Og det gælder i den grad fredag eftermiddag, hvor Katherine Diez er tilbage i offentlighedens skarpe lys på Bogforum i København.
For efter hun torsdag aften var i TV 2 og fortalte, bandede og råbte til hele Danmark - og Janni Pedersen - om, hvor vred hun stadig er på verden, blev hendes tv-flip et af de store emner på bogmessen.
- Jeg var helt vindblæst i går. Hvad med dig, lød det fra Janni Pedersen - nu i rollen som interviewer på Bogforum.
- Det var jeg også. Jeg havde brug for at komme af med noget i går, svarer Diez og fortsætter.
- Jeg trækker vejret på en helt anden måde i dag. I går var en måneds akkumuleret vrede, frustration...nogen vil kalde det hysteri. De kan ikke klare vrede kvinder - de kalder dem hysteriske.
- Men det var vigtigt for mig.
- At komme af med vreden?
- Det var vigtigt for mig at komme ind og få det sagt, lyder det videre fra den omstridte forfatter, hvilket får Janni Pedersen til at svare:
- Nu er det jo ikke alle, der har set det.
- Men jeg var fuldstændig vindblæst. Du var rasende i går i 20 minutter.
Der blev dog også tid til at tale om bogen på Bogforum:
- Der er mange, der har kærestesorger, som ikke skriver bøger, lyder et af spørgsmålene fra Janni Pedersen.
- Jaaaa, det har jeg så gjort, svarer Diez retur.
- De eneste, jeg skåner i bogen, er mine ekskærester, mener hun, selvom hendes ord i bogen om fx Adam Price fylder en del.