Kendte1. november 2024

Kæmpe chok: May og Mads må trække sig fra "Vild med dans"

Et kæmpe chok har ramt "Vild med dans" få minutter før start. May Lifschitz og Mads Vad må nemlig udgå på grund af sygdom hos May. Det fortæller TV 2 til pressen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
"Vild med dans" har lært May Lifschitz at overvinde frygten over, hvad folk tænker om hende, når det kommer til fysisk kontakt.
 Video: Jesper Sunesen. Journalist: Oliver Morell Andersen.

En kæmpe bombe er landet i "Vild med dans".

Få minutter før liveshowets start, må May Lifschitz og Mads Vad trække sig.

Det fortæller TV 2 til pressen.

- May og Mads er desværre ude. Hun har et maveonde. Hun har kastet op i løbet af eftermiddagen, og hun er helt drænet for energi, lyder det fra Mads Elias Højbjerg Ravn, redaktør på TV 2.

- Det er med stor ærgrelse, at vi desværre ikke får glæde af May og Mads i resten af konkurrencen. Da May i løbet af eftermiddagen er blevet syg, må parret desværre udgå. Reglerne er således, at hvis man ikke kan stille til start på gulvet, er man desværre ude. Vi kommer til at savne dem helt vildt, og det er en virkelig ærgerlig måde at tage afsked på, fortæller Mads Elias Højbjerg Ravn yderligere om situationen.

Hvis man har fulgt med på May Lifschitz' Instagram-story i løbet af fredagen ville man vide, at hun ikke var med til generalprøven.

Den dansede Mads Vad i stedet alene, da May gjorde alt hvad hun kunne, på at forsøge at blive frisk.

- Mor tog lige en kæmpe tur i brækspanden 3 minutter i generalprøve. Jeg regner stærkt med at være tilbage på gulvet lige om lidt, skrev May Lifschitz på en Instagram-story.

På Instagram-storyen efter kunne man se, at May stadig havde et tæppe omkring sig i forsøget på at blive klar til liveshowet.

- Håber jeg bliver klaaaaaaaaar.

Sponsoreret indhold