Kendte2. november 2024

"Vild med dans"-krise: Flere deltagere i fare pga. sygdom

May og Mads måtte i går udgå af "Vild med dans" pga. sygdom til skuespilleren. Hun er dog ikke den eneste, der har været lagt ned af maveonde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I interviewet her afslører Anna Munch, at der florerer en del sygdom i og omkring "Vild med dans"-studiet.
 Video: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ! EFTER CHOK-EXIT: PHILIP MAY SKAL VÆRE FAR IGEN

Der gik et chok igennem de fleste "Vild med dans"-seere, da det i går kom frem, at May Lifschitz og Mads Vad var nødt til at trække sig fra valsekonkurrencen pga. sygdom.

Dog var det tæt på at blive en endnu større krise for deltagerne og TV2. Anna Munch var langt fra på toppen i går.

- Der har været meget sygdom herude, og det har svinget meget, hvordan folk har reageret, røbede den rasende populære influencer over for SE og HØR efter gårsdagens show.

Anna tror selv, at hun har været ramt af den samme sygdom, som altså kostede Mays deltagelse i "Vild med dans". Heldigvis for hende og Eugen skete det allerede torsdag.

- Jeg var ramt i går (torsdag red.), så min nat har været rimelig hård. Jeg tror, det er det samme som May, vi har drukket af samme flaske, forklarede Anna.

Vild med dans
Anna nåede - modsat May - at blive rask efter en rædselsnat.
 Foto: Hanne Juul, Jesper Sunesen

Sygdomschokket har fået TV2 og deltagerne til at tage flere forholdsregler, end de ellers gjorde. Nu bliver der i endnu højere grad sprittet af og andre ting.

Voldsomt presset

Selv om Anna blev ramt af sygdommen torsdag, og hun derfor kom over den før fredagens liveshow, så havde hun det bestemt ikke godt i går.

- Min generalprøve var ikke den sjoveste. Der var jeg ret presset. Så jeg drak en masse cola og har fået en masse salt, fortalte årets yngste deltager.

- Når adrenalinen pumper, så går det fint. Jeg tror, jeg bliver mere presset, når jeg kommer hjem, tilføjede hun.

Samtidig sender hun og Eugen en masse kærlige tanker til May og Mads, som altså røg ud af "Vild med dans" på den værst tænkelige måde.

- May blev seriøst ramt, og man kunne se, at hun ikke så frisk ud. Hun prøvede og kæmpede, slog Anna fast.

Se hele interviewet øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold