Mads Vad efter chok-exit: Ændrer ikke ved muligt VMD-stop
LÆS OGSÅ! SYGDOMSKRISE I "VILD MED DANS": FINALEN I FARE
Til det allersidste prøvede May Lifschitz, som i går blev ramt af akut sygdom, og Mads Vad at kommen ovenpå og indtage "Vild med dans"-gulvet.
- Vi prøvede at trække beslutningen, så langt vi overhovedet kunne, fordi May ville gøre alt, hun kunne for at stå herinde. Der var bare ikke noget at gøre, forklarede Mads efter gårsdagens dramatiske dansebal.
Det gør selvfølgelig ondt på den 40-årige valseveteran, som efterhånden har prøvet alt i "Vild med dans".
- Det er simpelthen så ærgerligt. May havde så meget at komme med, og jeg ville simpelthen så gerne have stået i den finale sammen med hende, slog Mads fast.
Tidligere på sæsonen smed Vad en bombe. Her røbede han over for SE og HØR, at han kraftigt overvejer at sige stop i "Vild med dans" efter denne sæson.
Overvejelser skyldes familien derhjemme. Til næste år starter Mads' søn Xander i skole, og den erfarne danser længes efter mere tid med sin lille guldklump.
Og gårsdagens frygtelige farvel til hele Danmars dansegulv har ikke fået den populære jyde på andre tanker.
- De tanker, jeg har, er stadig de samme. Grunden til, at jeg har luftet de tanker, er fordi, der er noget i min familie, som gør, at det er svært at forene de to ting, sagde Mads til SE og HØR i går.
Samtidig slog han fast, at den endelige beslutning endnu ikke er taget.
- Situationen er uændret, selv om jeg har lovet mig selv ikke at tage en beslutning, når vi er midt i det. Så tankerne er stadig de samme, forklarede Mads.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!