Jaffer Janjooa afslører nyt om lille Marlon: Frygtede det værste
LÆS OGSÅ: Bolette Birchs graviditetschok
Det kan være en særdeles traumatisk oplevelse, når ens barn bliver født for tidligt. Og i nogle tilfælde også med livsvarige men og i værste fald dødsfald til følge.
Heldigvis kan Bolette Birch og Jaffer Janjooa nu fortælle, hvor godt det endte for dem og deres lille dreng Marlon, som 9. august kom til verden - hele otte uger før tid.
- Nogle af børnene får hjælp med at trække vejret, og de får mad gennem en sonde, fortæller Jaffer Janjooa om den lille families oplevelser på Holbæk Sygehus i seneste udgave af SE og HØR's podcastserie "Sladderministeriet".
- Så det var det, vi skulle gå igennem hver dag og havde den frygt, at der kunne ske meget.
Det viste sig heldigvis, at det største problem, som Marlon havde, var, at han skulle have noget sul på kroppen.
- Så vi slap for, at han skulle have hjælp med at trække vejret.
- Han skulle bare holdes varm, og han skulle have mad igennem en sonde, lyder det fra en taknemmelig Jaffer, der godt ved, at de har været heldige.
- Vi kendte nogle historier med andre, hvad der kunne ske
- Så det var det, man gik og kæmpede med.
Se hele tv-klippet med Jaffer i toppen af artiklen, hvor han fortæller, hvor stor Marlon nu er blevet.