Kendte3. november 2024

Esben Smed røber: Købte hest for at imponere pige

Hitskuespilleren Esben Smed tænkte særdeles kreativt, da han som skoledreng ville imponere en pige, han var smaskforelsket i – han overtalte nemlig sine forældre til, at han skulle have en hest
Hitskuespilleren Esben Smed tænkte særdeles kreativt, da han som skoledreng ville imponere en pige, han var smaskforelsket i – han overtalte nemlig sine forældre til, at han skulle have en hest
Hitskuespilleren Esben Smed tænkte særdeles kreativt, da han som skoledreng ville imponere en pige, han var smaskforelsket i – han overtalte nemlig sine forældre til, at han skulle have en hest.
 Foto: Hanne Juul

De fleste skoledrenge bliver både generte og handlingslammede, når den første forelskelse bruser ind over dem. Men ikke Esben Smed.

Den i dag 40-årige hitskuespiller var modsat både iderig og handlekraftig, da han faldt for en pige fra klassen – og besluttede sig for, at han ville vinde hendes hjerte.

I et stort interview med Samvirke fortæller Esben Smed, at han havde luret, hvordan han muligvis kunne få gaflet pigen:

- Fordi hun godt kunne lide heste, tænkte jeg, at hvis jeg nu fik en hest, så var det måske en vej ind. Jeg plagede mine forældre, der blev ved med at sige, at det var for dyrt, siger Esben Smed i interviewet.

Han fik dog at vide, at han kunne tjene lidt lommepenge selv – og så kunne de tale om det en anden dag. Og forelsket, som han var, gik Esben Smed straks i gang med at tjene penge ved at sælge jordbær. Og lidt senere stod der så en ”billig hest” i indkørslen, som skuespilleren selv beskriver det.

Hestetricket virkede – sådan da, røber stjernen:

- Jeg var lykkelig, da hun endelig sad på hesten, mens jeg trak den rundt, men hun blev ved med at falde af, og det gjorde hende skidesur til sidst. Da hesten så trådte hende over tæerne, smuttede hun hjem, og så var det løb kørt, og jeg stod tilbage og var skuffet over den lortehest.

Med tiden kom skuespilleren dog til at elske hest – og senere udvidede han sin flok med to heste mere.

I dag danner 40-årige Esben Smed par med Line Bjørn Daugbjerg Christensen. Han nævner ikke, at han brugte ”hestetricket” til at vinde hendes hjerte.

Sponsoreret indhold