Kendte9 timer siden

Jesper Binzer har solgt huset: Her skal han bo

D-A-D-ikonet Jesper Binzer har taget hul på et nyt kapitel i sit liv efter skilsmissen fra Louise Giese. Han har erhvervet sig en ny bolig
Opgavebeskrivelse: Premiere, Annisette - rebel for livet. Journalist: Camilla Maria JohansenSted: Cinemateket, KøbenhavnFotograf: Lars H. LaursenOptagelsedato: 2024.02.28
Jesper Binzer bliver på Amager efter sin skilsmisse.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Taler ud om misbrug: Ønskede sig opioider og Marabou

Den bogaktuelle rockmusiker Jesper Binzer har for nylig solgt sit og Louise Gieses hus på Amager efter deres skilsmissen.

D-A-D-forsangeren bliver dog ingenlunde husvild.

Han har ifølge tinglysningen købt en 101 kvadratmeter stor treværelses lejlighed på Amager med en overordentlig god udsigt.

Lejligheden ligger således på 18. etage og blot en spytklat fra Amager Strandpark. Bygningen er fra 2013, så de nye omgivelser er af nyere dato.

Rockikonet har betalt 6,3 mio. kr. for sit nye domicil.

Til gengæld scorede han og eksfruen en gedigen gevinst på salget af villaen, som ligeledes lå på Amager.

Eksparret købte huset i december 2013 for 4.300.000 kr. og har ifølge det tinglyste skøde fået 8.900.000 kr. for det.

Husets værdi er dermed mere end fordoblet på de knap 11 år, de har ejet det, og de kunne dermed stikke hver 2,3 mio. kr. i lommen.

Binzer har tidligere fortalt, hvordan flammen i ægteskabet gik ud, men i P1-programmet ”Genstart” fortæller han nu, at det var hans næsten to år lange misbrug af opioider, som var med til at kvæle ilden og give ægteskabet dødsstødet.

- Jeg fik også ødelagt ægteskabet, for der var jo mindre og mindre nærhed og snak og kommunikation. Den gratis selvtillid, som jeg fik af de piller der, blev også til selvretfærdighed, som er umulig at være i stue med.

Siden er han kommet videre med kunstneren Anika Lori. Det er dog udelukkende Jespers navn, som står på skødet.

Sponsoreret indhold