Reality5. november 2024

Kæmpe drama i "Balladen om kolonihaven": Slut med øl

Bestyrelsens nye beslutninger om at droppe salg af øl i kolonihaveforeningen Jørgen Berthelsens Minde, starter en ny krig mellem bestyrelsen og foreningens medlemmer
Finn dropper salg af øl, og det skaber stor debat i kolonihaven.
Finn dropper salg af øl, og det skaber stor debat i kolonihaven.
 Foto: Carsten Overbye / TV 2

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen træder ind i kolonihave-dramaet i "Ballade om kolonihaven"

Man kan ikke drive en forening uden en formand – så simpelt er det.

Derfor besluttede Formand-Finn Lund Nyby at stille op til formandsposten igen ved den ekstraordinære generalforsamling i Jørgen Berthelsens Minde, efter han først havde sagt ‘tak for nu’ og trådt tilbage.

Med Finn bag roret igen, er der kommet andre boller på suppen - det er slut med at bestyrelsen skal servicere de andre i foreningen.

- Det er ikke bestyrelsesarbejde at stå og sælge øl i fælleshuset. Det vil vi ikke bruge vores fritid på, siger Finn.

Salg af øl er stadigvæk et kæmpe problem for kolonihavelejerne, og hvis der er noget, der kan få dem op i det røde felt, så er det mangel på øl.

- De vil ikke sælge øl, hvad er det for noget pjat. Det er pinligt, når der kommer gæster, at de ikke engang kan købe en øl. Det hører med til arbejderklassen, køjesenge og fem børn i en toværelses-lejlighed og en kolonihave, at man har afskaffet et i oasen er i min verden diktatur, simpelthen, siger Tina.

- Det er de forkerte ting, han går op i. Jeg synes ikke, han er en idiot. Jeg tror, han kunne blive en god formand, men han er ligesom Ellemann, han har sit væsen imod sig, siger "Fjolle"-Keld.

Sponsoreret indhold