Krimi5. november 2024

Befriede dansk tv-kendis under kidnapning: Nu skal de vidne

Tirsdag fortsætter retssagen mod en 21-årig mand, som risikerer at blive idømt forvaring for at have kidnappet og forsøgt at dræbe en dansk tv-kendis
Rema 1000 i Ballerup, mandag den 21. februar 2022.
Et kærestepar var angiveligt med til at redde en dansk tv-kendis, da hun ifølge politiet sidste år blev udsat for en voldsom frihedsberøvelse.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kæmpe diskussion om forvaring i sag med tv-kendis: - Det er IKKE normalt!

Var det en frihedsberøvelse, da to betjente i december sidste år besøgte en dansk tv-kendis og hendes kæreste, som blev sendt væk fra deres fælles hjem i Tilst december?

Det mener Østjyllands Politis anklagemyndighed, som tirsdag fortsætter retssagen mod en 21-årig mand, som er under anklage for at have udsat kvinden for et sandt helvede igennem ni måneder, hvor hun blandt andet blev udsat for frihedsberøvelse to gange og i sidste ende et voldsomt drabsforsøg.

Den unge mand har erkendt for retten, at han flere gange har begået vold mod sin nu ekskæreste, men nægter pure sagens alvorligste anklagepunkter, drabsforsøg og frihedsberøvelse - han har siddet varetægtsfængslet siden episoden i december sidste år.

Ifølge politiet reddede et tilfældigt kærestepar den forurettede kvinde i sagen - der er kendt fra tv - ude foran en REMA1000 i Tilst.

Forinden havde kvinden angiveligt gennemlevet et brutalt døgn i tilfangenskab, hvor hun blandt andet fik rettet en pistol mod panden af den 21-årige tiltalte.

- Pistolen sagde en kliklyd, da han holdt den for panden af mig. Jeg havde lukkede øjne, jeg troede, at det var slut, forklarede kvinden for retten, som flere gange kæmpede med at holde tårerne tilbage under hendes maratonafhøring.

Ifølge kvinden udtalte den 21-årige bagefter, "at hun skulle være glad for, at den "jammede".

Retten i ÅrhusÅrhus RetRetten i Aarhus
Sagen bliver behandlet som en nævningesag ved Retten i Aarhus - anklagemyndigheden går efter at få idømt den 21-årige mand en forvaringsdom.
 Foto: Jesper Sunesen / ALLER MEDIA DK

Kærestepar reddede tv-kendis - vidner tirsdag

Tirsdag fortsætter Retten i Aarhus behandlingen af sagen, som er det femte retsmøde i sagen.

Foreløbigt har retten hørt fra adskillige vidner i sagen, men tirsdag skal et kærestepar fortælle, hvad de oplevede 11. december sidste år, da de mødte den danske tv-kendis ude foran en REMA1000.

For ifølge politiet var parret med til at redde kvinden, som angiveligt havde været holdt tilbage mod sin vilje i adskillige timer, efter tv-kendissen henvendte sig til dem.

- Jeg sagde, at de skulle ringe til politiet og få dem hen til adressen, og så skyndte jeg mig væk, har den forurettede kvinde tidligere forklaret om episoden.

Efterfølgende kørte en patruljevogn til lejligheden, som endte med at køre fra stedet efter at have sendt den 21-årige nu tiltalte væk fra stedet - men de fandt ikke den pistol, som angiveligt skulle ligge i et varmeskab i lejligheden.

Også selv om den ene betjent har forklaret under sagen, at han faktisk kiggede i lige netop varmeskabet.

Der er afsat seks dage til behandlingen af sagen, tirsdag og torsdag er afsat til vidner og fremlæggelse af den 21-åriges mentalerklæring og afsluttende bemærkninger i sagen.

Skyldskendelsen forventes at falde onsdag i næste uge.

SE og HØR følger sagen fra Retten i Aarhus

Sponsoreret indhold