Kendte5. november 2024

Johnny Madsens store sorg: Mistede lille datter

Johnny Madsens datter var kun tre måneder, da hun gik bort. En sorg, der fik musikeren til at skrive en sang til lille Ditte

Farvel, Johnny Madsen

LÆS OGSÅ: Johnny Madsen er død: Blev 73 år

Tror du på mere mellem himmel og jord - og måske netop i himlen - er det en smuk tanke at forestille sig, at Johnny Madsen, som er gået bort i en alder af 73 år, nu er genforenet med sin lille Ditte.

Datteren var kun tre måneder, da hun forlod denne verden. Ditte havde en sjælden form for epilepsi, som desværre tog livet af hende, skriver Kristeligt Dagblad.

En stor sorg for Johnny Madsen, som 29 år efter skrev en sang til Ditte. Noget, han ikke ville have kunnet, lige da det var sket, har han fortalt Kristeligt Dagblad:

- Det er forfærdeligt at miste et barn. Vi fik heldigvis allerede vores dreng, Rasmus, året efter. Men så udviklede sorgen over Ditte sig nærmest til en angst for at miste ham. Hun blinkede med øjnene, før hun døde. Og hver gang Rasmus blinkede med øjnene, ringede vi i begyndelsen til hospitalet. Med tiden lærte vi at leve med tabet af Ditte, sorrig og glæde følges jo ad gennem livet. Og ingen kan gå igennem livet uden tab.

Johnny Madsen med sin søn, Rasmus Madsen i 2012. Johnny er også far til Ditte, som kun blev tre måneder gammel.
Johnny Madsen med sin søn, Rasmus Madsen i 2012. Johnny er også far til Ditte, som kun blev tre måneder gammel.
 Foto: Niels S. Andersen

Fordi Johnny Madsen ventede med at skrive om tabet, fik sangen til Ditte en anden karakter end det mørke, der først hang over familien.

Til avisen fortalte han, hvordan sorgen ikke længere kun var forbundet med smerte, og at sangen, som bærer titlen "Aldrig mere", gav ham trøst.

Læs teksten til nummeret her:

"Aldrig mere" - Johnny Madsens sang til sin døde datter

Aldrig mere skal jeg se dig ved mit vindue
Aldrig mere skal jeg høre din latters klang
Kun et minde hvor lygterne de tændes
Der hvor lysets dronning har sin gang

Kun et lysglimt fra din fjerne stjerne
Og et havgus der snydes om min kind
Og de stunder hvor timeglasset blunder
Blomstrer glæden i en tidlig morgenvind

Flygtig er dagen i de stridende vinde
Syng den sang som du fandt
Og se det lys som vil stå der og skinne
Bag den bakke hvor bjergene forsvandt

Kun et lysglimt fra den fjerne stjerne
Og et havgus der snydes om min kind
Og de stunder hvor timeglasset blunder
Blomstrer glæden i en tidlig morgenvind

Sponsoreret indhold