Kendte13 timer siden

Katherine Diez er klar til comeback: - Glæder mig til at vende tilbage

Plagiatdronningen Katherine Diez er tilbage på Instagram, hvor hun meddeler sine mange følgere, at hun ser frem til at "insistere på at være til stede som et helt menneske"
Katherine Diez fejrede sin bog til weekendens Bogforum i København.
Katherine Diez fejrede sin bog til weekendens Bogforum i København.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Katherine Diez’ lydbog er allerede nummer et hos Saxo

Den forgangne uge var unægteligt en opsigtsvækkende en af slagsen for den 35-årige Katherine Diez.

Hun startede et stort mediecirkus, da hun torsdag gæstede "Go' Aften Live", hvor hun i et opsigtsvækkende interview med Janni Pedersen proklamerede, at hun "er vred", og at Adam Price og Dan Jørgensen skal være glade for, at hun ikke har fortalt mere om dem, end hun allerede har gjort i sin bog.

Fredag stod den så i Bogforums tegn, hvor Diez endnu en gang havde fornøjelsen af at blive interviewet af Janni Pedersen foran et stort publikum.

Og weekendens bogstrabadser har tilsyneladende givet Diez blod på tanden.

Katherine Diez til årets Bogforum.
Katherine Diez til årets Bogforum.
 Foto: Mikael Rieck

Nu meddeler hun nemlig sine mange følgere på Instagram, at hun "glæder sig til at vende tilbage". I samme opslag sender hun desuden en tak til sit forlag, People's Press, der har hjulpet med at få "I egen barm" ud over stepperne.

- Jeg ved ikke, hvor mange uger præcist, den har ligget nummer et. Men jeg ved, den er blevet købt og læst. Og bliver det. Hver eneste dag. Det kan jeg selv allertydeligst mærke i min indbakke, og for det vil jeg sige det fattigste af alle ord: tak, skriver hun i opslaget og fortsætter:

- Jeg har slet ikke været i stand til at læse alle beskeder, I har sendt mig. Jeg konkluderer også, at min indbakke og medierne/kommentarsporene derude (som jeg ikke selv ser, men blot hører om) er to vidt forskellige verdener. Tak igen. Tak, fordi I tager imod og lader mig vide, at I kan bruge min historie.

Herefter tilføjer den tidligere litteraturanmelder, at hun ser frem til at vende retur. Retur til hvad lyder meldingen ikke noget om.

- Jeg glæder mig til at vende tilbage. Til at insistere på at være til stede som et helt menneske, en hel kvinde med, hvad hun har lært (også inden for ret og rimelighed) og alt det, hun vil være nysgerrig på i resten af sit menneskeliv. Kvindeliv. Må gud og Kamala være med os.


Sponsoreret indhold