Kendte8 timer siden

Erna Solberg deler sin store sorg: Oplevede spontan abort

Den forhenværende norske statsminister Erna Solberg fortæller i en podcast om den hjerteskærende abort
Norges forhenværende statsminister Erna Solberg.
Norges forhenværende statsminister Erna Solberg.
 Foto: Seth Wenig/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter faldet: Dronning Margrethe på sin første opgave

Det er en sorg, som mange kvinder og par må igennem, og det er en oplevelse, der kan sætte gang i en masse tanker om potentielt kommende graviditeter.

Den kan den norske Erna Solberg i den grad skrive under på.

- Jeg har jo som næsten alle andre haft en runde, hvor det ikke gik godt, siger den forhenværende statsminister i en ny episode af podcasten "Fødselspodden" med podcastvært Tuva Fellmann.

Her fortæller den 63-årige Solberg også, at hun faktisk aldrig havde tænkt på, at hun skulle have børn.

Det var først en tanke, der ramte hende, da hun mødte sin mand, Sindre Finnes, som hun blev gift med i 1996.

Parret nåede at være kærester og gift i mange år, før de tog beslutningen om at få børn. Alligevel gik det ganske hurtigt med at blive gravid, fortæller hun. Desværre gik det ikke helt, som parret havde håbet.

- Når du haft en spontan abort én gang, så begynder du at spekulere på, om det er noget, der vil ske igen, siger hun.

Det var da også årsagen til, at hun valgte ikke at fortælle nogen om graviditeten, da hun ventede sig anden gang.

Det gik heldigvis, som det skulle, og parret er den dag i dag forældre til datteren Ingrid på 27 og sønnen Erik på 25.

Sponsoreret indhold