Ryan Giggs jubler: Far til en lille pige
Han har oplevet op- og nedture i sin karriere, der både tæller Premier- og Champions League-trofæer, men også en affære med sin brors kone.
Det er dog en rum tid siden, at offentligheden for alvor har set eller hørt noget til Manchester United-legenden Ryan Giggs, men det er der tirsdag lavet om på.
Britiske The Sun noterer sig nemlig, at den tidligere fodboldspiller er spottet med sin kæreste Zara Charles samt en barnevogn.
Og det er der en god grund til.
En talsperson for den 50-årige walisiske sportstjerne bekræfter nemlig over for mediet, at parret har fået en lille datter.
Ifølge talspersonen blev det nye familiemedlem født fredag den 1. november og har fået navnet Cora Giggs.
Ryan Giggs har to børn fra sit tidligere forhold med Stacey Cooke, som han blev skilt fra i 2017.
Han fandt sammen med Zara Charles i 2021.
Mellem de to forhold fandt Giggs sammen med Kate Greville, som han senere blev tiltalt for vold mod.
Han undgik dog en dom, da anklageren besluttede at droppe sagen, inden den kunne gå om.