Kendte7. november 2024

Manager afslører: Derfor er Johnny Madsen ikke med i "Det sidste ord"

Der kommer ingen udsendelse af "Det sidste ord" med Johnny Madsen. Nu afslører hans manager, hvorfor den folkekære musiker ikke ville medvirke i TV 2-formatet
Johnny Madsen ville ikke medvirke i "Det sidste ord"
Johnny Madsen ville ikke medvirke i "Det sidste ord".
 Foto: Ritzau Scanpix/Per Lange

LÆS OGSÅ: Johnny Madsen fik opfyldt sit sidste ønske

Der er ikke blevet optaget et afsnit af "Det sidste ord" med Johnny Madsen, der gik bort tirsdag.

Den folkekære musiker takkede nemlig blankt nej til at medvirke i TV 2-formatet.

Det afslører Johnny Madsens mangeårige ven og manager Henrik "Røde" Jensen over for B.T.

Det var ham, der i sin tid modtog et opkald fra programmets vært Mikael Bertelsen, og da han viderebragte tilbuddet til Johnny Madsen, var der ingen tvivl.

Han ønskede bestemt ikke at være med i "Det sidste ord".

- Johnny kiggede op, og så sagde han bare: 'Nej! Det – og nu kommer der et ord, jeg ikke vil sige højt: L-O-R-T prik prik prik – vil jeg ikke være med i', fortæller Henrik 'Røde' Jensen til mediet.

"Det sidste ord" har journalisten Mikael Bertelsen i spidsen, hvor han interviewer kendte danskere. Men interviewet bliver først bragt, når de er døde.
"Det sidste ord" har journalisten Mikael Bertelsen i spidsen, hvor han interviewer kendte danskere. Men interviewet bliver først bragt, når de er døde.
 Foto: Anders Lindved/TV 2

Programserien, som Mikael Bertelsen står bag, har indtil videre indeholdt udsendelser med danske legender som blandt andre Bent Fabricius-Bjerre, Peter Belli og Lise Nørgaard.

Søndag den 10. november sendes programmet således med nyligt afdøde Erik Clausen.

Johnny Madsen skal begraves tirsdag den 12. november i Thyborøn Kirke, og du kan læse meget mere om det i artiklen HER.

Sponsoreret indhold