Krimi7 timer siden (opd. 6 timer siden)

Sag om hæleri: Frederik Fetterlein skal i retten

Ifølge Fetterlein handler sagen om et armbånd, som han købte på Den Blå Avis (DBA) - men sælgeren havde tilsyneladende solgt den tidligere tennisspiller en stjålen vare
Frederik Fetterlein afviser selv, at han har begået noget kriminelt.
Frederik Fetterlein afviser selv, at han har begået noget kriminelt.
 Foto: Søren Jul Lamberth

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: Saszeline og Frederik Fetterlein jubler: Sønnen skriver kontrakt med FCK

Frederik Fetterlein, 54, er kommet i store problemer.

Ifølge SE og HØRs oplysninger bliver den tidligere professionelle tennisspiller kædet sammen med en sag om stjålne varer. Og nu skal han i retten, hvor han er tiltalt for hæleri.

Hovedpersonen selv bekræfter historien over for SE og HØR.

- Ja, det har du helt ret i. Jeg skal i retten om sagen, der overrasker mig særdeles meget, fortæller Frederik Fetterlein til SE og HØR.

Ifølge Fetterlein handler sagen om et armbånd, som han nogle år tilbage købte på Den Blå Avis (DBA) af en sælger.

Men varen, som Fetterlein havde punget ud for, var tilsyneladende stjålet.

- Jeg køber mange ting fra Den Blå Avis. Men jeg fandt så ud af, at armbåndet var stjålet, hvilket overraskede mig meget. Men ja, det er derfor, at jeg er blevet kaldt ind i retten.

Ovenstående er Frederik Fetterlein udlægning af sagen, og tiden må vise, hvilke beviser politiet har mod den tidligere tennisspiller, siden der trods hans forklaring er rejst tiltalte mod ham.

Strafferammen for hæleri er bøde eller fængsel i op til halvandet år - straffen kan stige i op til seks års fængsel, hvis der er tale om hæleri af særlig grov karakter.

- Er du bekymret for retssagen?

- Overhovedet ikke. Jeg har ikke gjort noget kriminelt, og jeg kan heller ikke forstå, hvorfor jeg bliver kaldt ind i retten, lyder de afsluttende ord fra Frederik Fetterlein.

Sponsoreret indhold