Efter sex-skandaler: Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett forlader landet
LÆS OGSÅ: Durek Verrett chokerer: – Hjalp hende med at rense vagina
- Der var en kvinde, som kom ind og bad om min hjælp til en oplevelse, hun havde været udsat for. Hendes kæreste havde haft voldelig sex med hende. Jeg stod i den anden ende af rummet og hjalp hende med at rense sin vagina.
Sådan lyder ordene fra Durek Verrett, 49, på en lydoptagelse fra 2020, som SE og HØR Norge har bragt.
På andre lydoptagelser indrømmer den selverklærede shaman, at han har haft sex med flere patienter.
Og alt tyder på, at de mange historier om sex-skandalerne er blevet for meget for Durek Verrett og hustruen prinsesse Märtha Louise, 53.
De har nemlig forladt Norge.
Det skriver norske SE og HØR.
Et øjenvidne fortæller til ugebladet, at Märtha Louise og Durek Verrett tog et morgenfly til München i Tyskland torsdag morgen.
Turen til München skulle dog kun have været en mellemlanding, inden turen gik videre til en anden stadig ukendt lokation.
- Parret vakte stor opsigt i München med højlydt snak og mange spørgsmål om, hvor den rigtige gate var, siger medpassageren.
Durek Verrett afviser, at han skulle have begået seksuelt overgreb mod 49-årige Joachim Böstrom.
I kølvandet på søgsmålet har Durek Verrett valgt at lægge sag an mod norske SE og HØR.
Han mener, at det er strafbart ”at bringe så alvorlige anklager”.