Ulf Pilgaards kæreste bryder sammen: - Han var mit livs kærlighed
Fredag er Ulf Pilgaard blevet bisat, og selvom revykongen var kendt for at sprede latter, så er det mest af alt gråd, som bliver spredt i dag i hans minde.
En af dem, for hvem dagen er ekstra svær, er helt naturligt Ulf Pilgaards seneste kæreste Annette Bavnhøj.
Det lader hun forstå på sig, da SE og HØR fanger hende kort efter bisættelsen, hvor hun naturligvis er tydelig rørt over tabet af Pilgaard.
- Det er en hård dag, jeg har mistet min elskede, siger hun og fortsætter:
- Min klippe. Vi var sammen i seks år. Han var alt for mig, min store kærlighed. Så det er et stort savn. Jeg forstår det ikke.
Tak for alt, Ulf!
Ifølge Bavnhøj var parret altså sammen to år længere, end hvad offentligheden har kendt til.
Det var nemlig først i 2020, at parret stod frem som kærester.
Selvom Annette Bavnhøj var Ulf Pilgaards seneste kærlighed, så kan det vist ikke betvivles, at revyskuespillerens helt store kærlighed gennem livet var hans ekskone Gitte.
Det er også ved siden af hende, at Ulf Pilgaard skal begraves.