Rasmus Seebach scorer kassen og køber nyt hus
Rasmus Seebach har scoret kassen på at sælge den store kasse af en palævilla, som han købte i 2019.
Men den 44-årige hitmager har allerede smidt millionfortjenesten i et nyt hus.
Det siger hans kæreste, 31-årige Julie Teglhus, til SE og HØR:
- Vi er ikke så gode til at blive boende samme sted i længere tid ad gangen.
Det er derfor ikke på grund af pladsmangel, at familien, der også omfatter børnene Holger, 7, Helmut 3 og Hallie fra i år, rykker teltpløkkerne op.
- Vi har solgt, fordi vi har fundet et andet hus i nærheden. Et hus som kan noget andet, fortæller Julie Teglhus, som dog ikke på nuværende tidspunkt ønsker at afsløre adressen.
Selv om hun og Rasmus Seebach i mere end et årti har dannet par, så er de ikke gift.
Har Rasmus været nede på knæ?
- Nej, det er ikke hans stil, siger den flytteklare mor til tre.
Hellerup-villaen, som hun og Rasmus har solgt, overtages af de nye købere 1. december.