Sport11. november 2024

Fortjent ferie: Holger Rune nyder Maldiverne med storesøster Alma

Efter semifinalenederlaget i Paris meldte Aneke Rune ud, at Holger Rune var færdig for 2024. Pausen udnytter han til at holde en dejlig ferie langt væk fra de store tennisturneringer
Holger Rune nyder en velfortjent ferie efter et langt 2024. Den danske stjerne er taget til Maldiverne med storesøster Alma.
Holger Rune nyder en velfortjent ferie efter et langt 2024. Den danske stjerne er taget til Maldiverne med storesøster Alma.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Viser ringen frem: Stjernens datter skal giftes

Man forbinder ikke ligefrem Maldiverne med tennisketchere, grusbaner og larmende fans.

Men alligevel er det netop der, som Holger Rune, 21, befinder sig lige nu.

Den 3. november meldte Holger Runes mor og manager, Aneke Rune, ud, at sønnike var færdig for i år.

Ryggen har brug for en hvilepause, og det får den i den grad også på Maldiverne.

Det viser billeder, som Holger Rune har delt på Instagram.

Her nyder han aftensolen, temperaturer over 30 grader og selvfølgelig også det azurblå hav, som også nydes på jetski.

Med sig på turen har han storesøster Alma, 25, og de to søskende udforsker mandag Maldiverne på cykler.

De to cykler har også fået skrevet bror og søsters navn bagpå på en lille træplade.

Når man er så stor en sportsmand som Holger Rune, betyder en ferie selvfølgelig ikke, at man helt stopper med at træne.

Bror og søster er både forbi træningscentret, og så har Holger også givet storesøster et par tennislektioner.

Det viser Alma Rune i et Instagram-opslag.

Sponsoreret indhold