Sport12. november 2024

RJ Barrett får et chok under NBA-kamp: Er det Jaime Lannister?

I Danmark kender vi ham som Nikolaj Coster-Waldau, men i USA er han mest af alt kendt som Jaime Lannister. Det blev bevist natten til mandag dansk tid
RJ Barrett fik sig lidt af et chok, da han opdagede, at den danske "Game of Thrones"-stjerne var på lægterne til NBA-kampen mellem Los Angeles Lakers og Toronto Raptors.
RJ Barrett fik sig lidt af et chok, da han opdagede, at den danske "Game of Thrones"-stjerne var på lægterne til NBA-kampen mellem Los Angeles Lakers og Toronto Raptors.
 Foto: Marcio Jose Sanchez/AP/Ritzau Scanpix & Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Nikolaj Coster-Waldau lukker øjnene under døtrenes sexscener

”Shot Caller”, “Black Hawk Down”, “Nattevagten” og selvfølgelig ”Game of Thrones”.

Det er bare et par stykker af de mange succeser, som Nikolaj Coster-Waldau, 54, har været en del af i løbet af karrieren.

Med andre ord betyder det også, at han i flere årtier har været et stort navn uden for de danske grænser, og det blev også bemærket endnu en gang natten til mandag.

Her tog Los Angeles Lakers imod Toronto Raptors i NBA i Los Angeles.

Og ligesom mange andre store stjerner, var Coster-Waldau at finde courtside i Crypto.com Arena.

Der var kun spillet fem minutter, da den danske stjerneskuespiller kom i fokus.

Toronto Raptors-stjernen RJ Barrett, 24, havde netop sat to point på tavlen, da han vendte sig om mod tilskuerne.

Her fik han i et kort øjeblik øjenkontakt med en dansk tilskuer, hvilket han ikke lagde synderligt meget i.

Lige indtil det gik op for ham, at det altså var den skuespiller, som han har set i ”Game of Thrones”.

Derfor endte RJ Barrett med at vende sig om for at pege på Nikolaj Coster-Waldau og sige tre ord.

Se det hele i klippet herunder.

Sponsoreret indhold