Kendte12. november 2024

Johnny Madsen sov stille ind: Døde som han gerne ville

Den vestjyske multikunstner blev 73 hårde, sjove og farverige år. I dag sendes han ud på sin sidste rejse, når han begraves fra Thyborøn Kirke
Sangeren og kunstneren Johnny Madsen havde et brændende ønske forud for sin død – og ønsket fik han heldigvis opfyldt
Sangeren og kunstneren Johnny Madsen havde et brændende ønske forud for sin død – og ønsket fik han heldigvis opfyldt.
 Foto: Aller Media

LÆS OGSÅ: Chris Pratt og Katherine Schwarzenegger forældre igen: Har fået sønnen Ford

Det er en sorgens nyhed for danske musikelskere. Og kunstelskere. Og ikke mindst for landet tobaks- og vinhandlere: Johnny Madsen døde i mandags.

Multikunstneren med det vestjyske modersmål og en privat vittighedssamling, som hans fans kan citere forfra og bagfra, havde selvironi som de færreste, og ville forhåbentlig smile lidt af denne halvgrove indledning, hvis han havde læst den.

Men den sidste tid på jorden for Johnny var desværre ikke noget at grine af.

Han var i sensommeren indlagt på et sygehus på grund af smerter, som var opstået efter et fald i hjemmet tidligere på året. Han havde brækket kravebenet, men ikke passet sin genoptræning, og de følgende smerter havde afkræftet ham i så høj grad, at han havde tabt sig 10 kilo og måtte have hjælp til at blive ”fedet op”.

Sangeren og kunstmaleren Johnny Madsen fulgte sjældent lægens råd – heller ikke da alvorlig sygdom og ulykke ramte
Sangeren og kunstmaleren Johnny Madsen fulgte sjældent lægens råd – heller ikke da alvorlig sygdom og ulykke ramte.
 Foto: Claus Poulsen

Slap livsgrebet

Dengang lød det fra hans manager, Jeanett Exner, at den 73-årige sanger og maler bestemt ikke var døende.

Dagen efter dødsfaldet malede Johnnys søn, Rasmus, et lidt andet billede:

- Det er med sorgens tyngde, at jeg kan meddele, at Johnny mandag, i hans hus på Fanø, fredeligt slap grebet til livet efter længere tids sygdom, skrev han på Facebook.

Over for Ekstra Bladet understregede Rasmus, at det var efter Johnnys eget ønske, at han forlod livet på netop Fanø, hvor han havde boet en stor del af sit liv.

Johnny Madsens datter var kun tre måneder gammel, da hun mistede livet. Musikeren skrev 29 år efter en sang til Ditte.
Johnny Madsens datter var kun tre måneder gammel, da hun mistede livet. Musikeren skrev 29 år efter en sang til Ditte.
 Foto: Claus Poulsen

Mistede datter

Man skal ikke skue hunden på hårene, for Johnny Madsen var en ganske dygtig sportsmand. I de unge dage spillede han fodbold på ganske højt niveau, og senere blev han en mere end almindeligt habil golfspiller, der huserede på den lokale bane på Fanø.

Mest kendt var han selvfølgelig for musikkarrieren, der begyndte i 70’erne. Siden overtog maleriet mere og mere af hans interesse, og hans værker blev solgt næsten lige så hurtigt, som de blev lavet. Med en god fortjeneste.

Men der stoppede påfundene ikke. De senere år har man på Fanø kunnet købe Madsens egen hårshampoo – til ”træt og viljeløst hår” – og hans deodorant med navnet ”Lynbad”. Produktionen af disse har man kunnet følge i hans TV2 Charlie-realityprogram ”Ja for Fanø”.

Livet gav også Madsen modstand, længe før han blev syg og døde. Han og ekskonen Margit gik fra hinanden i 2005 efter ”utroskab, løgn og bedrag”, og mange år forinden havde de sammen oplevet den frygtelige tragedie at miste deres datter Ditte på tre måneder, som havde en sjælden form for epilepsi.

Johnny Madsen efterlader sig samleveren Rosita Jørgensen og sønnen Rasmus Madsen.

Sponsoreret indhold