KrimiI går

14-årig erkender voldtægt af 91-årig kvinde: "Han var en god dreng"

En kun 14-årig dreng har rystet et lokalsamfund i Florida - han har indrømmet over for politiet, at han voldtog en 91-årig kvinde
Over for politiet har denne 14-årige dreng erkendt, at han har voldtaget en 91-årige kvinde.
Over for politiet har denne 14-årige dreng erkendt, at han har voldtaget en 91-årige kvinde.
 Foto: Politi

LÆS OGSÅ: Morder tiltalt i ny sag om voldtægt og mishandling: Vil have ham i forvaring

"Jeg sneg mig ind ad hendes bagdør og så porno på hendes iPad."

Sådan har 14-årige Jesse Stone forklaret om en episode 9. juni i år, hvor en 91-årig kvinde blev udsat for en brutal voldtægt i byen Reddick i delstaten Florida, USA.

- Hun blev udsat for et meget voldsomt overfald, hvor hun først blev tæsket og efterfølgende voldtaget af den mistænkte, har det lokale politi udtalt om den chokerende sag, skriver amerikanske People.

Den ældre kvinde har til politiet forklaret, at hun kendte drengen, som hun syntes var en "god dreng".

Blev fanget på overvågning

Den 14-årige voldtægtsmand blev i forbindelse med det brutale overfald fanget på en nabos overvågning - selv benægtede drengen dog over for politiet, at det var ham på videoen.

Den ene betjent noterede dog, at han var iklædt det samme tøj som den mistænkte på overvågningen.

I forbindelse med efterforskningen fandt politiet siden Jesse Stones dna på gerningsstedet, hvorefter han krøb til korset over for betjentene.

Her forklarede han til politiet, at han havde sneget sig ind ad hendes bagdør og set porno på offerets iPad, hvorefter han havde voldtaget den ældre kvinde.

- Det kom som et chok for mig, at der er nogen, som vil udsætte en 91-årig kvinde for den behandling - det er direkte bekymrende, når man ser på den anholdtes unge alder, har politichef Billy Woods udtalt i forbindelse med sagen.

Jesse Stone er ud over voldtægt også anklaget for at have begået indbrud i kvindens hjem - begge forhold erkender han.

Drengen får sin endelige dom 19. december.

Sponsoreret indhold