Kendte12. november 2024

Følelsesladet Elvira Pitzner taler ud om moderskab: Jeg var ikke forberedt

For kort tid siden kunne Elvira Pitzner tilføje mor-titlen på CV'et, men nu fortæller hun, at alt ikke er gået som planlagt i den første tid som mor
Parret Mortada Haddad og Elvira Pitzner er på nuværende tidspunkt juridisk gift, men skal til næste sommer giftes i Frankrig.
Parret Mortada Haddad og Elvira Pitzner er på nuværende tidspunkt juridisk gift, men skal til næste sommer giftes i Frankrig.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner taler ud: - Jeg lå ikke og skreg

For knap to uger siden meldte datteren Sophia sin ankomst hos Elvira Pitzner og hendes mand Mortada Haddad.

Selv om meget af ventetiden på den lille ny formegentlig er gået med fødselsforberedelse, så er der dog én ting, Elvira ikke var forberedt på, da Sophia kom til verdenen.

Det skriver hun på sin Instagram-story.

- Man har virkelig mange hormoner i kroppen, som jeg ikke rigtig føler, at man bliver forberedt på efter en fødsel. Man kan godt græde lidt i nogle dage uden at vide hvorfor? Fordi man er SÅ lykkelig og SÅ forelsket i ens lille baby.

Ifølge hende selv skyldes det, at følelserne sidder helt uden på tøjet.

- Jeg føler pt., at jeg render rundt med det største hjerte, fyldt op af følelser og kærlighed. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig så sårbar som nu.

Ved at lande

Den korte tid som nybagt mor virker dog til at have kommet diamantdatteren til gode. Ifølge Elvira har hun nemlig fået styr på overfloden af følelser.

- Jeg er ved at lande godt i min nye tilværelse og i mine følelser, skriver hun i sin Instagram-story.

- Det er en ny verden og hverdag med lidt mindre søvn end før, men med en kæmpe kærlighed. Det hele føles både overvældende og vidunderligt.

Sponsoreret indhold