Nyheder19. januar 2014

Mick Øgendahl: Parodierer kronprins Frederik

Den sprælske komiker er gået i lære som Danmarks kommende konge
Af af
Mick Øgendahl gør sit bedste for at leve sig ind i rollen, som Danmarks kommende konge
Mick Øgendahl gør sit bedste for at leve sig ind i rollen, som Danmarks kommende konge
 Foto: All Over



Udseendet har visse ligheder. Begge har de mørkt hår og et glimt i øjet.

Men der er så sandelig også visse kontraster mellem komikeren Mick Øgendahl og kronprins Frederik.

I den nye komedie "Kronprinsen og Danmark" på Nørrebro Teater har Mick Øgendahl ikke desto mindre fået rollen som Danmarks kronprins.

Mick Øgendahl: Mangemillionær

- Jeg har ikke mødt ham, men læst en masse bøger og fundet noget på nettet, så jeg synes, jeg er kommet godt ind under huden på ham, fortalte Øgendahl, da han var til årets Robert-nomineringsfrokost, hvor han er nomineret til en Robert som instruktør og forfatter til serien "Tomgang".

Samtidig røbede Mick, at den nye royale rolle ikke får ham til at misunde Danmarks kommende konge.

- Jeg har fået sympati for ham. Man snakker meget om arrangerede ægteskaber og det, at man ikke har et frit valg. Han har i bund og grund et arrangeret liv.

Kronprins Frederik: Ingen royale har gjort det før ham

- Han har privilegier, men det er historien om fuglen i det gyldne bur. Det kan godt være, det er gyldent, men det er jo også et bur.

Stykket handler især om Frederik som ung og det pres, der hvilede på hans skuldre.

Selv har den komiske skuespiller mere været styret af sin egen lyst.

- Det meste af det, jeg har lavet, det har været lystbetonet, så på den måde kender jeg ikke til det at være tvunget til noget, erkendte Mick Øgendahl.




Sponsoreret indhold