RealityI går

Amanda Sascha og Mads afslører: Datteren blev lavet under ”Good Luck Guys”

Til marts bliver Amanda Sascha og hendes forlovede Mads Olinius forældre til deres første fælles barn. Det gør de, fordi de hyggede sig under optagelserne til "Good Luck Guys"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
En kedelig stund i junglen under optagelserne til "Good Luck Guys", gør Amanda Sascha og Mads Olinius til forældre til marts. Det fortæller parret i det seneste afsnit af "Sladderministeriet" - se selv her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ! KÆMPE STRID: - VI BLIVER ALDRIG VENINDER

Ventetid kan der være rigtig meget af, når man optager et stort realityprogram som "Good Luck Guys". Det kan vinderne Amanda Sascha og Mads Olinius skrive under på.

Det forlovede par gik hele vejen og kunne efter tre uger med svær sult, hårde dyste og besværlige søvnvilkår kalde sig vindere og tage 200.000 kroner med hjem fra Malaysia.

Det var dog ikke det eneste, de tog med hjem. Da Amanda og Mads gæster SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", falder snakken på deres kommende barn.

- Hun er jo lavet i et realityprogram. Hun bliver født ind i det her, der er ikke nogen vej tilbage, fortæller Mads, da han og Amanda bliver spurgt, om de har gjort sig tanker om at skjule deres kommende datter fra offentligheden.

Amanda Sascha, Mads Olinius
Til marts bliver Amanda og Mads forældre til deres første fælles barn.
 Foto: Jesper Sunesen

- Det er en ”Good Luck Guys”-baby, stemmer Amanda i med et stort grin.

I Prime-programmet ligger strandhytterne ganske tæt på hinanden, men det har altså ikke holdt vinderne fra at sætte gang i babyproduktionen.

- Det er sket, mens vi har kedet os ude i skoven eller i hytten. Der skal være plads til det hele, lyder det fra Mads, som er ét stort grin undervejs.

Den tatoverede makker har i forvejen en datter fra et tidligere forhold, men for Amanda Saschas vedkommende, er hendes kommende datter førstearving.

Sponsoreret indhold