John Krasinski kåret til den mest sexede mand i verden
LÆS OGSÅ: Hjemme hos Emily Blunt og John Krasinski
Glem alt om Austin Butler, Leonardo DiCaprio, Brad Pitt, George Clooney, Jacob Elordi, Jeremy Allen White eller Theo James - bare lige for at nævne nogle få...
Det er i år den 45-årige John Krasinski, der er løbet med titlen som verdens mest sexede mand eller "Sexiest Man Alive", som titlen hos People Magazine hedder.
Derfor er det "A Quiet Place"-instruktøren, der i denne uge pryder forsiden af det amerikanske underholdningsmagasin, og det kom da også som noget af en overraskelse, da han fik overrakt nyheden.
- Faktisk bare en øjeblikkelig blackout. Nul tanker, siger John til People om sin reaktion på at modtage æren.
- Udover måske tanken om, at jeg bliver taget ved næsen. Det er ikke sådan, jeg vågner op og tænker, 'Er det i dag, jeg bliver kåret til Sexiest Man Alive?' fortsætter han.
- Og alligevel var det den dag, I gjorde det. I har virkelig sat barren højt for mig.
Den prestigefyldte titel kan dog ende med at have massive konsekvenser på hjemmefronten.
- Jeg tror, det kommer til at få mig til at lave flere huslige pligter, joker han.
John Krasinski er bedst kendt for sin rolle som Jim Halpert i tv-serien "The Office" (2005-2013).
I 2018 debuterede han som instruktør og manuskriptforfatter på gyserfilmen "A Quiet Place", som blev modtaget af massiv anmelderros.
Derudover har Krasinski medvirket i action-thriller tv-serien "Jack Ryan", baseret på Tom Clancys karakter, hvor han spiller en CIA-analytiker, der bliver kastet ud i farlige missioner.