Det frække19 timer siden

Spids nøgenhat: Svampetrip booster sexlivet

Psilocybin gør tilsyneladende underværker
Young couple is having sex on the white linens on the bed. Guy with closed eyes holds his right hand under the head. Indoors. Horizontal.
Spids nøgenhat kan angiveligt booste sexlivet.
 FOTO: Colourbox.com

Magic mushrooms, psilocybin, kan ikke bare få folk ud af depressionens hængedynd og op i et spirituelt trip - men også booste deres sexliv.

Det er i hvert fald, hvad forskerne mener, at deres nyskabende studie peger på.

Boost dit sexliv - helt uden stoffer

Det er så ikke forskerne selv, der indtog psilocybin-svampe, men derimod små 300 frivillige britiske deltagere.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-13/Psilocybe_semilanceata_250px.jpg
Svampen kaldes spids nøgenhat på dansk. Spids nøgenhat (svampen ikke bandet) vokser på fugtige marker og græsplæner, i særdeleshed på de kreaturgræssede. Efteråret er højsæson.
 Foto: wikipedia

Deltagerne var i to grupper. Den ene havde planer med trips for sjov og spirituel wellness. Udover svampe var også ayauasca, DMT og LSD mulige valg på deres menu.

Den anden mindre gruppe var klinisk deprimerede mænd og kvinder. De fik kun psilocybin.

Begge hold udfyldte spørgeskemaer før og op til et halvt år efter deres oplevelse.

Forbedringer

Det viser sig, at folk i gennemsnit rapporterede forbedringer på en række områder af deres seksuelle funktion i helt op til seks måneder efter deres psykedeliske oplevelse:

I første gruppe var der markante forbedringer: Glæde ved sex, seksuel ophidselse, tilfredshed med sex, tiltrækning til partner, deres egen fysiske fremtoning, kommunikation og deres følelse af samhørighed, samt opfattelsen af sex som en 'spirituel oplevelse.'

Prøv glidecremen med cannabis

Blandt den lille gruppe, der tog psilocybin i det kliniske forsøg mod depression, meldte næsten halvdelen af deltagerne om forbedringer i seksuel ophidselse, interesse og tilfredshed med sex. Deltagere, der i stedet blev behandlet med et antidepressivt middel, rapporterede om fald i den seksuelle funktion.

Terapi

Forskerne mener, at man blandt andet kunne overveje at bruge psilocybin i parterapi, ligesom det kan fungere bedre med depression end de traditionelle SSRI-præparater, der kan påvirke sexlivet negativ.

Tommaso Barba, en af forskerne bag studiet, forklarer:

- På overfladen kan denne type forskning virke mærkelig, men de psykologiske aspekter af seksuel funktion - herunder hvordan vi tænker om vores egne kroppe, vores tiltrækning til vores partnere og vores evne til at knytte intime bånd til mennesker - er alle vigtige for seksuelt aktive voksnes psykologiske velbefindende.

Tommaso Barba tilføjer:

- Det er vigtigt at understrege, at vores arbejde ikke fokuserer på, hvad der sker med den seksuelle funktion, mens folk er på psykedelika, og vi taler ikke om selvopfattet 'seksuel præstation'. Det indikerer, at der kan være en varig positiv indvirkning på den seksuelle funktion efter deres psykedeliske oplevelse, hvilket potentielt kan have indflydelse på det psykologiske velbefindende.

Orgasmecremen virker stimulerende

Tidligere har forskning peget på, at cannabis kan have positiv indvirkning på sexlivet.

Psilocybinsvampe kan udløse angst, panik og tilmed psykoser ved høj dosis. Salg af psilocybin-svampe er forbudt i Danmark.

Flere og flere forsøger at smugle psykedeliske svampe ind over grænsen, melder told.dk. Toldstyrelsen har i 2023 registreret 921 sager med psykedeliske svampe og væksthuse til dyrkning af svampene, viser en ny opgørelse, styrelsen har lavet. Det er en fordobling fra 2022, hvor Toldstyrelsen havde 453 sager og mere end 17 gange så mange sager som i 2021, hvor tolderne havde 54 sager.

Samtidig foregår der masser af forskning, også herhjemme, i psilocybin og MDMA som behandling mod blandt andet depression.

Sponsoreret indhold